Resultater fra løb 2008:

Jesper Faurschou bedste dansker ved EM i Cross se mere her..

Flot sejr til Jesper Faurschou i Tredje runde af Dansk Atletik Forbunds Vinter-eliteturnering se mere her....

Jesper Faurschou til EM i Cross se mere...

Fornem præstation af det danske herrehold ved Nordisk Mesterskab se mere her....

Herning Løbeklub havde succes i Portugals varme. Se mere her.... Se også de 2 billeder. Billede1 holdet sammen med Stefano Baldini kort før start. Billede 2 holdet klar til start.

Herning Løbeklub til Cross i Odense.

Søndag var dagen hvor årets første runde af Dansk Atletik Forbunds Vinter Eliteturneringen startede. Serien består af syv runder på forskellige distancer, hvor landets bedste løbere mødes og tester formen. I de syv runde indgår DM på kort cross, se mere her....

Jeppe Farsøht sætter ny dansk årsbedste på marathon.

Jesper Faurschou Dansk Mester på 10.000 meter

Bronze til Jesper Fauschou ved NM på 10.000 meter

Jesper Faurschou suveræn vinder af udtagelsesløb

Herning Løbeklub med i front.

Jesper Faurschou Dansk Mester igen.

Jesper Faurschou nummer 19 ved Europacuppen

Herning Løbeklub til Taulov halvmarathon

Jesper Faurschou til EM og VM

Dobbelt Guld til Jesper ved DM i lang og kort Cross

Jesper Faurschou vandt igen

Resultater fra løb 2007:

Nytårsløbet

Søren Palshøj til Marathon i Singapore.

Herning Løbeklub til eliteløb i Odense.

Jesper Faurschou til Nordisk Mesterskab

Bronze til Faurschou

DM i Stavgang

Stor weekend for Herning Løbeklub til DM i Marathon

Danske Ungdomsmesterskaber

Herning Løbeklub til Storå Løbet

Jesper Faurschou til DM Revanche

Vorgod-Barde løbet.

Jesper Faurschou atter Dansk Mester

Jesper Faurschou imponerede igen

Herning Løbeklub til Beach Marathon

Jesper Faurschou fik årsbedste på 5.000 meter ved Århus Games.

Herning Løbeklub til VDMU

Jesper Faurschou nummer syv ved de Nordiske Mesterskaber

Jesper Faurschou og Herning Løbeklub slog til med guld igen.

Herning Løbeklub dominerede ved Skjern Å Running Challenge.

Søren Palshøj til Berlin halvmarathon

Jesper Faurschou igen Dansk Mester på 10 km.

Jesper Faurschou Dansk Mester.

Jeppe Farsøht løb fremragende i Hong Kong.

Herning Løbeklub til Danisco Cup

Herning Løbeklub viste flaget i Bagsværd

Vestjysk Vinterløb

Morten & Morten til Vestdanske Mesterskaber inde

PUMA Complete Running League

Resultater fra løb 2006:

Nytårsløbet i Snejbjerg

Morten Larsen til Vestdanske Ungdomsmesterskaber i Cross.

Jesper Faurschou bedste danske løber ved Nordisk Mesterskab

Herning Løbeklub til Europamesterskaberne

Himmelbjergløbet

Vejle 1/2 marathon

Herning Løbeklub til løb i Grindsted.

Herning Løbeklub til Berlin Marathon

God præstation af Jesper Faurschou ved H. C. Andersen Eliteløb

Herning Løbeklub til H. C. Andersen Marathon.

Herning Løbeklub med gode resultater ved Herning Løbet.

Morten Larsen til Danske Ungdoms Mesterskaber.

PR til Jesper Faurschou på 5.000 meter.

Etape-Bornholm

Jesper Faurschou imponerede ved Århus Games.

DM på 10km på bane

Natursti-Maraton

Nordisk Mesterskab på 10.000m på bane i Island.

Herning Løbeklub til DM i Maraton

Jesper Faurschou udtaget til Landsholdet.

Odder halvmaraton og Niebüll Stadt Lauf.

Skjern å Running Challenge.

Det Danske Mesterskab på halvmaraton.

Hamburg Marathon

Paris Marathon 2006

Herning Løbeklub til DM på 10 kilometer landevej.

19/03-06 Herning Løbeklub dominerede Taulov halv-marathon.

12/2-06 Jesper Faurschou satte eliten på plads.

22/01-06 Fremragende af Jesper Faurschou.

Resultater fra løb 2005:

31/12-05 Suveræn sejr til Jesper Faurschou

27/11-05 Fornem præstation af Jesper Faurschou

30/10-05 Jesper Faurschou Dansk Mester for ungseniorer

23/10-05 Herning Løbeklub til Vejle ½ marathon, 10 og 5 kilometer.

16/10-05 Amsterdam marathon, søndag den 16.oktober 2005

16/10-05 Herning Løbeklub til Europacuppen for mesterhold på ½marathon i Portugal.

2/10-05 Herning Løbeklub til Sydbank-Heden løb i Grindsted.

24/9-05 Stor løbe week-end for Herning Løbeklub

25/9-05 DM i maraton.

25/9-05

Berlin Maraton

Tilbage til toppen

Jeppe Farsøht sætter ny dansk årsbedste på marathon.

Søndag, den 28. september gik starten på det 35. Berlin Marathon. Det var dagen hvor Haile Gebrselassie fra Ethiopien satte en ny fantastisk verdensrekord i tiden 2.03,59 timer. Det var også dagen hvor Jeppe Farsøht fra Herning Løbeklub satte en formidabel flot ny klubrekord på distancen med tiden 2.19,23 timer. I det uhyggelige stærke felt i Berlin, rakte dette til en fornem plads som nummer 15. Tiden er samtidig ny stor dansk årsbedste. Med i Berlin havde Herning Løbeklub også Steen Petersen, der på forhånd sammen med Farsøht gik efter en tid under 2.20 timer. Desværre måtte Steen Petersen allerede efter fem kilometer udgå. Herning havde også andre løbere med i Berlin. Henning Overgård løb i 3.21,17 timer, Erik Birkemose i 3.40,41 timer og Vibeke Birkemose i tiden 4.29,14 timer.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou Dansk Mester på 10.000 meter

Grundlovsdag blev der i Vejle afholdt det meget prestigefyldte Danske Mesterskab på 10.000 meter. Herning Løbeklub var repræsenteret ved Jesper Faurschou, Jeppe Farsøht, Søren Palshøj og Frank Løvendahl. Vejle stadion dannede rammen om mesterskabet. Der var meget varmt og på forhånd var der lagt op til et taktisk løb, da det ikke kunne forventes at nogen kunne løbe PR løb under dette vejrlig. Det meget stærke felt, der talte stort set hele den danske elite, lagde da også ud i et moderat tempo. Det var Søren Palshøj der sammen med Jeppe Farsøht trak feltet de første kilometer. Halvvejs i løbet begyndte der at ske noget. Tempoet i front blev sat i vejret og flere begyndte at falde fra. Jesper Faurschou begyndte at trække længere op i feltet og havde godt styr på begivenhederne. Mellem seks og syv kilometer gik Faurschou til angreb og lavede et ryk, hvor kun Spartas Henrik Them Andersen kunne være med. De to fulgtes ad indtil to kilometer før mål hvor Faurschou fik et lille hul og derefter rykkede. Herefter var det rent sololøb og Jesper Faurschou kunne løbe i mål i suveræn stil i tiden 30.25,0 minutter. Han var i mål 18,6 sekunder før Henrik Them Andersen på andenpladsen og mere end et halvt minut før Rolf Knudsen fra FIF på tredjepladsen. Jeppe Farsøht løb i gode 31.02,6 minutter på femtepladsen. Frank Løvendahl løb i 33.44,5 minutter hvilket rakte til sølv i klassen M40. Søren Palshøj udgik efter at have slidt de første kilometer og en ”hare-opgave” ved Stockholm Marathon sad stadig i benene. Det var tredje år i træk at Jesper Faurschou vandt det Danske Mesterskab på 10.000 meter og man skal helt tilbage til 1964 før nogen har gjort ham kunsten efter. Dengang var det Thyge Thøgersen der i flere år var suveræn på distancen. Samtidig var det Faurschou’s 10. danske mesterskab i træk på forskellige distancer. Se opløbet og Jesper på skamlen

Tilbage til toppen

Bronze til Jesper Fauschou ved NM på 10.000 meter

Søndag den 25. maj blev der i Roskilde afholdt Nordisk Mesterskab på distancen 10.000 meter. Danmark stillede med tre løbere og her var Herning Løbeklubs Jesper Faurschou med. På forhånd tegnede det til et spændende løb, da flere løbere havde næsten identiske personlige rekorder. Danmarks stærkeste kort var Jesper Faurschou og på en god dag kunne han være med i medaljestriden. De første to kilometer var hele feltet samlet, hvorefter en gruppe på seks løbere skilte sig ud. I denne gruppe var Jesper Faurschou og Rolf Knudsen fra Danmark samt 4 finner. Omtrent midt i løbet var førergruppen reduceret til tre mand. Nu var det Jesper Faurschou mod to stærke finner. Det hårde arbejde på den første halvdel, hvor Herning-løberen brugte mange kræfter på at sætte tempo på feltet, begyndte at sætte sine spor. De to finner fik hul til Faurschou og da der manglede 1.000 meter så det ud som om han var ude af guld og sølvkampen, men på de sidste 400 meter rykkede Jesper Faurschou hårdt og i mål var han under et sekund fra en sølvmedalje. Sidste omgang løb han på 62 sekunder og en meget sikker bronzemedalje var i hus. Jesper Faurschou fik noteret tiden 29,56 minutter for de 10.000 meter – en fremragende tid forholdende taget i betragtning. Der var temmelig varmt og meget blæsende på I.K Hellas Roskildes atletikstadion, der ikke giver megen læ. Næste store opgave for Gjellerup-raketten bliver Grundlovs dag, hvor han skal til Vejle og forsvare sit danske mesterskab på samme distance.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou suveræn vinder af udtagelsesløb

Tirsdag aften var der på NRGi Park i Århus eller måske bedre kendt som Århus Stadion, udtagelsesløb til det danske EuropaCup hold, der sidst i juni skal dyste i Tallinn i Estland. Distancen var 5.000 meter og i det store felt bag startsnoren var tre af Herning Løbeklubs stærke løbere, Jesper Faurschou, Jeppe Farsøht og Carsten Larsen. Der skulle dystes om en enkelt plads på landsholdet og alle aktuelle bejlere til pladsen var klar til start. Allerede efter den første af de i alt 12,5 omgange, stod det klart, at det ville blive et taktisk løb, da udgangsfarten var meget behersket. Såvel Jesper Faurschou som Jeppe Farsøht holdt sig helt fremme blandt de forreste og havde godt styr på begivenhederne. Efter nogle få omgange havde tre løbere revet sig fri af feltet, Jesper Faurschou samt de to Århus 1900 løbere Søren Molbech og Jesper H. Andersen. Disse tre øgede støt og roligt forspringet med Jeppe Farsøht i næste gruppe. Da der manglede fire omgange skete der endelig noget. Jesper Faurschou lavede et voldsomt ryk fra sine to følgesvende, der nærmest stod stille og herfra var det alene et spørgsmål om hvor stor hans sejr ville blive. Faurschou løb i mål i ensom majestæt som suveræn vinder i tiden 14.32,41 minutter og først 15 sekunder senere løb Jesper H. Andersen, Århus 1900 i mål som nummer to efterfulgt af Mikkel Kleis, AGF der i spurten besejrede Søren Molbeck i henholdsvis 14.49,74 minutter og 14.50,23 minutter. På en flot femteplads kom Herning Løbeklubs Jeppe Farsøht i ny PR-tid 14.59,65 minutter. Løbet var for Jesper Faurschou en glimrende generalprøve inden søndagens Nordiske Mesterskab på 10.000 meter som foregår på Hyrdehøj Stadion i Roskilde, hvor han skal prøve kræfter med de bedste i Norden på distancen.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub med i front.

Lørdag var der godt gang i Herning Løbeklub. Klubben stillede med flere løbere ved Lillebælt Halvmarathon, der havde debut og det må man sige skete med maner. Cirka 9.000 løbere stod ved startsnoren – ganske imponerende. Start og mål var henlagt til havneområdet i Middelfart og turen var en rundstrækning over såvel den gamle som den nye lillebæltsbro. Blandt løberne var der tre klasseløbere fra Kenya samt Jesper Faurschou og Søren Palshøj fra Herning Løbeklub. De to Herningløbere var så sent som sidste søndag i Lyngby og deltog ved DM på halvmarathon, hvor Jesper Faurschou blev individuelt dansk mester og Herning Løbeklub samtidig danske holdmestre. Det er hård kost at stille op til to halvmaratons på blot en uge, så Herning-løberne måtte spare så meget som muligt på kræfterne og ikke forcere tempoet. Det lykkedes Faurschou og Palshøj at blive de klart bedste danske løbere, da Jesper Faurschou løb ind på en flot fjerdeplads i løbet i tiden 1.09,15 time efterfulgt af Søren Palshøj på femtepladsen i tiden 1.10,17 timer. Foran sig havde de alene de tre stærke Kenyanere. Arrangørerne havde lavet et formidabelt godt løb i skønne omgivelser og med mange flotte præmier. Det er meningen at løbet skal være årligt tilbagevendende, så det bliver spændende at se om næste års løb bliver ligeså stor en succes.

Lørdag var ligeledes dagen hvor ”Tour de Tange sø” afvikledes. Der var flere ruter, der alle var noget kuperede, men de to deltagere fra Herning Løbeklub Visti Nielsen og Helle Nielsen havde begge valgt 7,7 kilometer ruten. Her satte de så deres præg på løbet og man må sande at det gamle ordsprog om at god vin bliver bedre med alderen, holder stik. For Visti Nilsen var så ubeskeden at han i overlegen stil blev en suveræn vinder af løbet i tiden 32,22 minutter. Helle Nielsen holdt sig heller ikke tilbage, for hun kom ind på en flot andenplads blandt kvinderne i tiden 33,48 minutter.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou Dansk Mester igen.

Lørdag, den 27. april blev det danske mesterskab på den halve marathon skudt i gang ved Lyngby Storcenter. Ruten er lagt således at de første 13 kilometer foregår i centrum af Lyngby, hvorefter de sidste godt otte kilometer går ad stier mod Nærum for at slutte på Rundforbi Stadion. Det er ikke en specielt hurtig rute men med godt løbevejr og lidt vind i ryggen på de sidste kilometer blev der i dag løbet meget stærkt. Herning Løbeklubs Jesper Faurschou havde et dansk mesterskab fra sidste år at forsvare og var også i år favorit til titlen. Dette indebar dog favoritrollens tunge åg samt at alle konkurrenterne var meget opmærksomme på hvad han foretog sig. Dette forhindrede dog ikke den unge herningløber i straks fra start at sætte et højt tempo, hvor de værste konkurrenter en efter en faldt fra. Rolf Knudsen fra FIF, lå som den sidste med helt til syv kilometer, hvorefter han også faldt fra og herefter kværnede den velsmurte hermingmotor derudaf i et sololøb. Jesper løb i mål som suveræn dansk mester i den formidable tid 1.04,46 timer, hvilket er stor PR og klubrekord. Tiden var såmænd sølle et sekund fra kvalifikation til VM på distancen i Rio de Janeiro i Brasilien til oktober. Efter løbet fik han dog lovning på, at hvis ikke der er nogle hjemlige løbere der slår denne tid inden september, får han alligevel billetten. Jesper Faurschou var i mål et minut og 45 sekunder før Rolf Knudsen på andenpladsen og han var to minutter og 21 sekunder hurtigere end Jamie Sevenson fra Blovstrød Løverne på tredjepladsen. Jeppe Farsøht kom i mål på en flot femteplads i fornemme 1.07,32 timer. Jens Henrik Jensen, der om 14 dage stiller op i DM på 100 kilometer, løb ind på en flot 14. plads i den gode tid 1.10,38 timer. Frank Løvendahl klarede en flot 17. plads i tiden 1.11,55 timer, dette rakte samtidig til en flot andenplads i klassen M40. Herning Løbeklub genvandt ligeledes det danske holdmesterskab idet Jesper Faurschou, Jeppe Farsøht og Jens Henrik Jensen var et minut og 26 sekunder samlet bedre end holdet fra Blovstrød og syv minutter og 38 sekunder bedre end holdet fra AGF. Herning Løbeklubs stærke M40 veteraner sikrede sig en flot andenplads for hold i deres klasse. Holdet bestod af Frank Løvendahl, Klaus Wortmann og Niels Hartvig Jensen.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou nummer 19 ved Europacuppen

Lørdag, den 12. april deltog Herning Løbeklubs stortalent Jesper Faurschou som eneste udtagne dansker ved Europacuppen på 10.000 meter bane i Istanbul i Tyrkiet. Med sig på turen havde han den danske Landstræner på mellem/lang distancerne, Karl Åge Søltoft. På forhånd lignede det en meget svær opgave, da Faurschou så sent som den 30. marts deltog ved Verdensmesterskaberne på lang Cross i Edinburgh i Skotland. Det er en meget kort periode til at omstille sig til baneløb. Samtidig håbede han på at det ikke skulle blive for varmt og dagene op til løbet tegnede da også godt med temperaturer 15-18 grader. Temperaturen er selvfølgelig ens for alle, men landene i Syd-Europa er måske mere vant til høje varmegrader end vi nordboere p.t. er. Herudover er der flere nationaliserede afrikanere i andre europæiske lande, som har det godt med varmen. Et kig på startlisten viste, at der var 32 startende løbere hvoraf Jesper Faurschou havde den næstsvageste tid. På forhånd havde herningløberen sat næsen op efter en forbedring af hans PR på 29.50 minutter på distancen. Men på løbsdagen hørte vejrguderne ikke på hans bønner, for inden start havde temperaturen sneget sig op på 30 grader. Jesper Faurschou kæmpede med alt han havde og til trods for tegn på dehydrering lykkedes det ham at slutte på en fornem 19. plads i det meget stærke 32 mands felt. Det lykkedes endog, at slutte mere end 20 sekunder foran Ricardo Ribas fra Portugal, der så sent som sidste efterår vandt Europacuppen på halv-marathon. Så selv om Fauschous tid på 30.38,12 var et stykke fra hans PR, var hans præstation alligevel absolut godkendt og en slutplacering som nummer 19 er vel også klart bedre end man kunne forvente af ham. Næste store opgave for Jesper Faurschou er den 27. april, hvor han skal forsvare sit danske mesterskab på halv-marathon og samtidig skal Herning Løbeklub forsvare det danske mesterskab for hold på distancen.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Taulov halvmarathon

Det skønne vejr havde trukket rigtig mange løbere til det traditionsrige Taulov halvmarathon. Blandt deltagerne var fem friske løbere fra Herning Løbeklub. Klaus Worman løb sig ind på en god plads som nummer 22 i den fine tid 1.24,24 timer. Torben Fack kom overraskende godt igennem og løb i mål som nummer 25 i god 1.25,56 timer, hvilket er stor PR og undervejs løb han for første gang nogensinde under 40 minuter på 10 kilometer. Jørgen Pedersen løb i 1.37,59 timer og Jørgen Krisensen løb i 1.39,22 timer. Hos kvinderne løb Jytte Krisensen i 2.03,47 timer.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou til EM og VM

Herning Løbeklubs talentfulde løber Jesper Faurschou, har det sidste års tid har markeret sig som Danmarks suverænt bedste løber på mellem/lang distancerne, hvor han blandt andet var den første herre-løber nogensinde i Danmark, der i samme sæson tog fem danske mesterskaber. Han har opnået otte danske mesterskaber. Han har været fast mand på landsholdet de seneste år og så godt som hver gang været bedste dansker. Faurschou har nu fået fortjent belønning for sine resultater og seriøsitet og er blevet udtaget som eneste dansker til Europa Cuppen på 10.000 meter i Istanbul, den 12. april, men det største skulderklap fik han mandag aften, da han fik besked på, at han var udtaget som eneste danske løber til VM i lang Cross i Edinburgh, den 31. marts. Det bliver så sandelig en hård opgave for den unge Herning løber, med to så store udfordringer på forskellige distancer indenfor 12 dage.

Tilbage til toppen

Dobbelt guld til Jesper Faurschou

Week-enden 23/24 februar bød på Dansk Mesterskab i henholdsvis lang cross på 10 kilometer og kort cross på fire kilometer. Dette er en barsk omgang for dem som valgte at deltage på begge ruter. Ruten var lagt ved Grøndalcentret ved Bellahøj i Brønshøj og gik på en let kuperet græsbane der var meget tung og trak kræfter ud af løberne. Derfor var der den del af favoritterne, der valgte at satse alt på den ene distance. Begge dage var der en kraftig blæst til gene for løberne, dog holdt det tørvejr under løbene. Lørdag stod hele den danske løbe-elite klar bag startsnoren til DM i lang Cross. Herning Løbeklub var repræsenteret af Jesper Faurschou, Søren Palshøj, Jeppe Farsøht og Frank Løvendahl. De var opsatte på at vise, at det er Herning der leverer varen. Straks fra start var der en gruppe der rykkede fri af feltet, heriblandt Herning Løbeklubs Jesper Faurschou, umiddelbart efter gruppen lå Jeppe Farsøht og også Søren Palshøj, trods en skade samt Frank Løvendahl lå pænt fremme. Efter at have splittet feltet med flere ryk på de første kilometer, lavede Jesper Faurschou allerede efter fire kilometer et afgørende ryk fra gruppen og herefter var der ingen, der kunne følge Herning-løberen og Faurschou kunne løbe i mål som en meget sikker vinder og Dansk Mester i den fornemme tid på 31,42 minutter. Først 31 sekunder efter kom den tidligere verdensmester i orientering, Jamie Stevenson fra Blovtsrød Løverne ind på andenpladsen i tiden 32,13 minutter. På tredjepladsen kom Søren Molbech fra Århus 1900 i tiden 32,22. Herning Løbeklubs Jeppe Farsøht leverede sit bedste cross-løb nogensinde og placerede sig på en fornem niendeplads i 33,16 minutter. Frank Løvendahl leverede også en god indsats og løb i mål som nummer 36 i 35,30 minutter, dette rakte til en flot sølvmedalje i gruppen M40. Holdet fra Herning Løbeklub overraskede positivt ved at besætte tredjepladsen og fik dermed en flot bronzemedalje med hjem. Søren Palshøj måtte desværre udgå med ødelagt hæl.

Søndag den 24. februar gjaldt det det Danske Mesterskab på den korte cross på fire kilometer der er en sprinter-distance. Her var Jesper Faurschou ene om at repræsentere Herning Løbeklub. Det gjorde han på fornemmeste vis, da han fra start prægede løbet. Rolf Knudsen fra FIF lagde fra start hårdt ud og lavede straks et hul til en forfølgergruppe med Jesper Faurschou. Efter den halve kilometer havde Faurschou lukket hullet og sammen med Rolf Knudsen forsøgte de to nu at rykke afgørende fra og undgå at få de deciderede sprintere med til mål. Det lykkedes Faurschou efter de første par kilometer at rykke fobi Rolf Knudsen og nu var det skotten Jamie Sevenson der jagtede Fauschou. Det blev en spændende og intens kamp, hvor mesterskabet alene var et opgør mellem disse to. Men efter et fantastisk løb kunne Faurschou hele vejen til må holde skotten bag sig og sikre sig week-endens anden guldmedalje og Dansk Mesterskab i den fremragende tid 11,57 minutter. Stevenson løb i mål i tiden 12,01 minutter. På tredjepladsen kom Rolf Knudsen i tiden 12,12 minutter. Unge Faurschou har nu vundet syv danske mesterskaber på stribe og er regerende dansk mester på seks distancer. Det eneste mesterskab han mangler på de længere distancer er marathon, hvor klubkammeraten og svogeren Søren Palshøj er mester. Samtidig var det Faurschous ottende danske seniormesterskab i alt. Det var ligeledes hans 10. sejr i Dansk Atletik Forbunds vinter-eliteturnering. Han har allerede to runder før denne turnering er afvikle sikret sig den samlede sejr. Dette har han gjort tre år i træk og har hermed tangeret den tidligere rekord som tilhørte Claus Bugge Hansen fra Odense. Ganske imponerende af den unge Herning-løber.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou vandt igen

Søndag, den 27. januar blev tredie runde af Dansk Atletik Forbunds vinter-eliteturnering afholdt. Traditionen tro var de fleste fra den danske løbe-elite samlet og også nogle af landets bedste orienteringsløbere havde meldt deres ankomst, blandt andet VM bronzevinderen Claus Bloch.

I det på dagen flotte vejr, hvor vinden til afveksling havde lagt sig og hvor solen skinnede lystigt, var der dog ikke nogen der kunne true Herning Løbeklubs Jesper Faurschou. Ruten, der var meget hård og teknisk vanskelig, var lagt i skovene i nærheden af NRGI Park i Århus og bestod af tre under på tilsammen otte kilometer. Straks fra start forcerede Andres Ejby Ernst, Hvidovre AM kraftigt og lavede et stort hul ned til en lille gruppe med Jesper Fauschou. Efter første runde fik Faurschou og Morten Munkholm fra Randers Freja kontakt til den førende løber og da førergruppen gik ind på sidste omgang var det Faurschou fra Herning der trak fra og kunne løbe i mål som suveræn vinder i den efter forholdende meget flotte tid 23,01 minutter. Morten Munkholm kom i mål 11 sekunder senere og yderligere syv sekunder senere løb Anders Ejby Ernst i mål på tredjepladsen. Herning Løbeklub havde ligeledes stor ære af klubbens stærke veteraner, der markerede sig flot i deres klasse. Frank Bjerregård løb ind på en flot 10. plads, Finn Christensen blev nummer 16, Carsten Larsen nummer 18, Claus Wortmann nummer 20 og Niels Hartvig Jensen nummer 21. Næste store opgave bliver DM på kort Cross og DM på lang Cross, der afvikles i samme week-end den 23. og 24. februar.

Tilbage til toppen

Nytårsløbet

Mandag, den 31. december 2007 på årets sidste dag, blev der for 19. gang budt på det traditionsrige Nytårsløb. Distancen var sædvanen tro den halve marathon, 21,0975 kilometer. For første gang blev løbet arrangeret i et samarbejde mellem Snejbjerg Motion og Herning Løbeklub. Vejrguderne havde været meget venlige stemt, for der var fantastisk flot løbevejr med svag vind, temperatur omkring frysepunktet og solen der skinnede på det store felt af løbere, der klokken 10.00 stod klar ved start på Tjelevej i Tjørring. Arrangørerne kunne melde om rekorddeltagelse med omkring 580 tilmeldte løbere. Fra start var der tre løbere der trak fra, Herning Løbeklubs lokale nytårsraketter Jesper Faurschou og Jeppe Farsøht. Med sig havde de den stærke AGF løber Flemming Bjerre. De tre fulgtes ad indtil omkring 10 kilometer, hvor Flemming Bjerre begyndte at falde lidt tilbage. Mellem 11 og 13 kilometer lavede Jesper Faurschou et voldsomt ryk og fik lavet et meget stort hul ned til Jeppe Farsøht og Flemming Bjerre. Herefter udbyggede Jesper Faurschou stille og roligt forspringet og kunne løbe i mål som en suveræn vinder for tredje år i træk i den flotte tid 1.08,15 timer. På andenpladsen kom Flemming Bjerre der på de sidste kilometer nåede op og forbi Jeppe Farsøht. Flemming Bjerre kom i mål mere end tre minutter efter Faurschou i tiden 1.11,26 timer og Jeppe Farsøht løb på tredjepladsen i 1.12,37 minutter. Af lokale løbere kom Frank Bjerregaard ind på syvendepladsen, Finn Christensen som nummer 14, Niels Hartvig Jensen som nummer 24 og Claus Wortmann som nummer 33. Hos kvinderne kom Marie Balle fra Herning Løbeklub ind på en flot femteplads i den god tid 1.31,49 timer, Ingerlise Jensen blev nummer 10 og Tove Ahler nummer 13. Efter et velfortjent bad kunne alle løberne sætte sig til bord på Lundgådskolen til en gang varm suppe med øl og vand og samtidig overvære præmieoverrækkelsen.

Tilbage til toppen

Søren Palshøj til Marathon i Singapore.

Natten til søndag, dansk tid var Søren Palshøj fra Herning Løbeklub i aktion i Singapore. Det var anden afdeling af ”The World Greatest Race on Earth”. Løbet består af fire afdelinger der afholdes fire forskellige steder i verden og hvert land stiller med fire løbere - en løber til hver afdeling. De fire afdelinger afholdes i Nairobi i Kenya, Singapore, Mumbai i Indien og Hong Kong. Den samlede tid for de fire løbere afgør holdets placering. Herning Løbeklub har to løbere med på holdet, nemlig Søren Palshøj og Jeppe Farsøht, der deltager på tredje afdeling i Mumbai, Indien. Søren Palshøj skulle prøve at rette op på den svage start, som Christian Madsen, Blovstrød Løverne, havde indledt med i Kenya. Her var det danske hold, som deltager i Europa/Oceanien gruppen på en tredjeplads hele 17,10 minutter efter førerholdet fra Rusland og 15,58 minutter efter England på andenpladsen. Det russiske hold var på forhånd udråbt til storfavoritter i gruppen og det danske hold formodedes at skulle kæmpe hårdt om andenpladsen mod England. Det australske hold virkede knap så skræmmende og burde kunne besejres. Søren Palshøj leverede en stor præstation, da han i 27 graders varme med en luftfugtighed på 84 gennemførte i den flotte tid 2.31,48 timer, hvilket rakte til en andenplads i gruppen. Hvad der var mere vigtig var, at han distancerede løberen fra England med 10,51 minutter. Det betyder at Danmark atter er med i kampen om den samlede andenplads. Førstepladsen virker meget langt væk, selv om der mangler to afdelinger har Rusland på førstepladsen et stort forspring og russernes sidste løbere er meget stærke. Søren Palshøj bragte atter Danmark med i kampen og det bliver spændende om Jeppe Farsøht den 20 januar kan følge op på klubkammeratens præstation og lukke hullet op til England inden sidste afdeling i Hong Kong til februar.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til eliteløb i Odense.

Søndag stod der anden runde af Dansk Atletik Forbund’s Vinter-eliteturnering på programmet. Hele den danske elite satte hinanden stævne for at dyste mod hinanden og teste formen. Ruten var på 10 kilometer og lagt som en runde på to kilometer omkring Syddansk Universitet, der skulle gennemføres fem gange. Arrangørerne havde sørget for en helt flad rute, men på hver runde var der ni halvfemsgraders sving, hvilket gjorde ruten teknisk svær og tiderne beherskede. Dog havde arrangørerne sørget for, at solen skinnede på løberne i det kolde vejr. Herning Løbeklub stillede med 10 løbere, som var opsatte på at vise, hvordan man løber i Herning. Det lykkedes ganske overbevisende, for løberne fra Herning lavede simpelthen nogle supergode præstationer. Hos mændene startede Hernings tre raketter, Jesper Faurschou, Søren Palshøj og Jeppe Farsøht med at lægge sig i front og havde kontrol over begivenhederne. En lille gruppe på omkring 10 løbere havde efter første runde lagt afstand fra de øvrige og i denne gruppe befandt de tre Herning løbere sig. Efter fire kilometer rykkede Søren Molbech fra Århus 1900, men Jesper Faurschou satte hurtigt efter ham, og de to fik et hul til gruppen. Da Søren Molbech faldt tilbage lå Jesper Faurschou pludselig helt alene i front, og herfra øgede han stille og roligt afstanden og løb i mål som suveræn vinder i tiden 30.52,5 minutter. Han var i mål 15 sekunder foran den næste løber. Søren Palshøj havde et rigtigt godt løb og kom ind på en flot femteplads i tiden 31.12,5 minutter. Jeppe Farsøht lavede ligeledes en stor præstation og kom ind på tiendepladsen i 31.23,9 minutter. Frank Løvendahl viste igen stor styrke og løb i tiden 32.55,0 minutter, hvilket rakte til en plads som nummer 36 og i veteranklassen rakte det til en flot andenplads. Bjarne Møller løb ind på en plads som nummer 59 i tiden 34.39,3. Finn Christensen gjorde det rigtigt fornemt, efter en skadespause løb han i 35.04,3 minutter på en plads som nummer 65, og samtidig rakte tiden til en ottendeplads hos veteranerne. Jan Thomsen og Klaus Wortmann kom ind lige efter hinanden som nummer 85 og 86 i henholdsvis 36.55,8 og 36.58,5 minutter. Klaus Wortmans tid rakte samtidig til en plads som nummer 19 hos veteranerne. Niels Hartvig Jensen løb ind i tiden 38.40,5 minutter som nummer 98, der hos veteranerne rakte til en plads som nummer 25. Poul Garner løb ind på en plads som nummer 108 i tiden 44.33,6. I holdkonkurrencen, hvor de fem første løbere fra hvert hold tæller, blev Herning Løbeklub en flot nummer 4. I veteranernes holdkonkurrence blev Herning Løbeklub placeret på en rigtig flot andenplads, kun sølle otte sekunder fra Sparta på førstepladsen.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou til Nordisk Mesterskab

Søndag, den 4. november 2007 blev der afholdt Nordisk Mesterskab i Cross i Södertälje i Sverige. Distancen var på 8,830 kilometer og lagt på skov- og grusveje. Det var en rigtig cross-rute med mange stigninger og sving. Det var hele den nordiske elite der var samlet med alle cross specialisterne. Favoritterne var absolut de stærke løbere fra Sverige, Finland og Norge, hvor der er tradition for terrænløb. På det danske landshold var Herning Løbeklub repræsenteret ved Jesper Faurschou, der her kun en uge efter en superpræstation ved EM på halvmarathon for mesterklubber, nu skulle sætte sig op til en ny hård konkurrence på topplan. Jesper Faurschou levede fuldt op til de forventninger der var sat til ham og besatte som næstbedste dansker en flot 11. plads i tiden 28,26 minutter. Han var i mål kun 47 sekunder efter den vindende Jussi Utriainen fra Finland. Bedste danske løber blev Sten Walther fra Sparta på en ottendeplads i tiden 28,14 minutter. De to øvrige danskere Anders Ejby-Ernst og Jakob Hannibal kom ind som henholdsvis nummer 19 og nummer 21 i tiderne 29,04 minutter og 29,43 minutter.

Tilbage til toppen

Bronze til Faurschou

Søndag den 14. oktober gik starten på det danske mesterskab på lang cross. Distancen var på 10 kilometer og foregik i naturskønne omgivelser ved Forstbotanisk have i Viborg. Vejret var helt ideelt med flot solskinsvejr og blå himmel. Der mødte løberne en hård crossrute med mange seje bakker, kraftige nedløb og skarpe sving. Det var et noget amputeret hold, der mødte op fra Herning Løbeklub. Efter sidsteøjebliks afbud fra Frank Bjerregaard og Finn Christensen mødte klubben op med seks løbere. Herning Løbeklubs femdobbelte danske mester Jesper Faurschou mødte op noget svækket med forkølelse i kroppen. Herudover deltog den nykårede danske mester på marathon, Søren Palshøj, Jeppe Farsøht, Bjarne Møller, Claus Wortmann, samt klubbens nye løber Frank Løvendahl. Straks efter startskuddet havde lydt, blev der sat et hårdt tempo. Jesper Faurschou lagde sig som sædvanlig blandt de forreste, men i modsætning til tidligere så han noget uoplagt ud og efter et par omgange af fem stod det klart, at han i dag ikke havde kræfter til at vinde. Det handlede mere om at fuldføre på fornuftig vis. Faurschou viste dog høj moral og sluttede sidste omgang med at hente noget ind på de to løbere i front og kom ind på en flot bronzeplads. Klubbens debutant Frank Løvendahl kom ind som klubbens næstbedste løber på en plads som nummer 26. Dette rakte samtidig til en flot guldmedalje og et dansk mesterskab i klassen M40. Jeppe Farsøht sluttede som nummer 48. Bjarne Møller blev nummer 77 og Claus Wortmann nummer 93. I klassen M40 rakte det til en flot plads som nummer seks. Efter omkring tre kilometer måtte Søren Palshøj udgå. Herning Løbeklubs store mål for sæsonen er det Europæiske Mesterskab for mesterhold på halvmarathon, som afvikles i Lissabon og 14 dage, den 28. oktober. Her deltager for Herning Løbeklub Jesper Faurschou, Søren Palshøj, Jeppe Farsøht, Jens Henrik Jensen, Bjarne Møller samt holdleder Kai Faurschou.

Tilbage til toppen

DM i Stavgang

Søndag blev der afholdt dansk mesterskab i 5 kilometer stavgang i Fredericia. Herning Løbeklubs ”De vandrende Pinde” mødte op med ni deltagere og de gjorde det så fremragende at alle fik medalje med hjem. I klassen K40-49 blev det til en fin bronzemedalje til Eva Jensen og samme placering klarede Vibeke Kristensen i klassen K60-69. I holdkonkurrencen deltog Herning Løbeklub med tre hold. I klassen 40-49 blev det til en flot sølvmedalje ved Eva Jensen, Nanna Bukh og Christina Nybye. I klassen K50-59 blev det til en fornem sølvmedalje ved Lisbeth Larsen, Vibeke Kristensen og Kirsten G. Pedersen. I samme klasse blev det også til en bronzemedalje ved Kirsten Ellegaad, Mona Hedegaard og Elin Pedersen.

Tilbage til toppen

DM guld til Palshøj på marathon

Det var Herning Løbeklub her og der og alle vegne, som speakeren sagde ved dette års DM på marathon. I et fantastisk sensommervejr søndag formiddag viste Herning Løbeklub hvem der regerer på distancen. Fra start lagde Søren Palshøj og Jeppe Fasøht sig helt fremme blandt de danske deltagere. Thomas Søndergaard fra Aalborg Øst Road Runners, der sidste år vandt sølv på distancen, lagde hårdt ud og lå længe helt alene i front med et forspring på 100 meter efterfulgt af en trio bestående af Herning Løbeklubs Søren Palshøj og Jeppe Farsøht samt Steen Petersen fra KIF. Herefter fulgte så stærke navne som Philip Larsen fra Århus 1900 samt Claus Bugge Hansen og Ronni Hansen fra Odense OGF. Herning Løbeklubs Bjarne Møller og Frank Bjerregaard lå ligeledes pænt med fremme og dette var meget vigtigt i forbindelse med holdkonkurrencen, da det er de tre første løbere fra hver klub der tæller. Ved 26 kilometer faldt Steen Petersen tilbage og nu var det alene de to Herning Løbere der kunne true Thomas Søndergaard i front og ved 30 kilometer passerede de Thomas Søndergaard og lagde sig i spidsen for DM løbet. Ved 37 kilometer øgede Søren Palshøj og Jeppe Farsøht måtte slippe, hvorefter Palshøj kilometer efter kilometer øgede forspringet og kunne løbe over stregen som en meget sikker Dansk Mester i den særdeles gode tid 2.21,59 timer, hvilket er en stor PR samt ny klubrekord på distancen. Jeppe Farsøht fik store problemer på de sidste kilometer men kæmpede sig flot i mål på den utaknemmelige fjerdeplads i gode 2.26,13 timer. Bjarne Møller leverede ligeledes en flot præstation på en tiendeplads i 2.35,52 timer. Frank Bjerregaard viste storform og sluttede som nummer 17 i fine 2.45,30 timer og dette rakte samtidig til en meget flot guldmedalje i klassen M 45. I klassen M65 Blev det til en flot sølvmedalje til Svend Tøttrup i tiden 3.45,31 timer og sammen med Thorkild Vestby og Leif Hansen vandt han guld for hold i aldersklassen. Herudover løb Henning Ovegård i tiden 3.14,43 timer, Lars Nyborg i 3.26,57 timer, Erik Westergaard Christensen i 3.30,11 timer, Hardy Bak i 3.35,55 timer, Tove Ahler i 3.50,00 timer og Jette Iversen i 4.02,46 timer.

Faurschou bedste dansker

Som optakt til DM i marathon blev der traditionen tro dagen før afholdt et fem kilometer eliteløb, hvor den danske elite skulle prøve kræfter med flere stærke løbere fra Kenya. I løbet deltog ligeledes de bedste kvindelige løbere som startede to minutter før de mandlige løbere. Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub var den eneste danske løber der havde format til at følge de stærke kenyanske løbere og sluttede på tredjepladsen blandt mændene som bedste dansker i den gode tid 14,44 minutter. I hele løbet sluttede han på femtepladsen, da to stærke kenyanske kvinder qua de to minutters forspring sluttede på første og tredjepladsen.

Flot andenplads til Morten Larsen

Unge Morten Larsen fra Herning Løbeklub deltog søndag eftermiddag efter DM på marathon i et mini marathon, på 4,2 kilometer eller nøjagtigt en tiendedel marathon. Morten Larsen gjorde det fremragende og sluttede på en fornem andenplads i den fine tid 14,02 minutter. På samme distance delog ligeledes søsteren Ann Catrine Larsen, der leverede en rigtig god præstation og løb i mål i 20,22 minutter.

Tilbage til toppen

Danske Ungdomsmesterskaber

Den 8.-9. september stod Århus 1900 for afviklingen af Danske Ungdomsmesterskaber. Det var et veltilrettelagt stævne med god stemning på lægterne. Specielt var stemningen høj da 14 årige Janick Klausen fra Århus 1900 med et spring på 30 cm over sin egen højde, forbedrede den 27 år gamle ungdomsrekord til 195cm. Det var en imponerende præstation af overvære. Fin stemning var der også da HLK’s Morten Larsen løb 1500m. Målet var en podieplads og det måtte meget gerne blive til sølv. Guldet gik som forventet til Theis Nijhuis fra Skive. Midtvejs i løbet stod det også klart, at Spartas Jeppe Harboe var for stærk, så Morten tog en sikker 3. plads i sin hidtil næstbedste tid, 4.23.71. Søndag stod der 3000m på programmet og det lignede igen et opgør med Skive. Morten tog føringen på de første omgange, hvorefter Theis gik i front og øgede. Morten var indstillet på at satse, og fulgte Theis’s høje tempo et stykke. Tempoet var imidlertid for højt og satsningen kostede kræfter, så 2 løbere nåede op 100m før mål. Det hele endte i et spændende spurtopgør, hvor Mortens stædighed akkurat sikrede sølvet i 9.38.12, kun 0,4 sek. fra 3. pladsen. Men det gjorde jo kun at sejren føltes ekstra god.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Storå Løbet

Herning Løbeklub havde fire løbere med til årets Storå Løb. Løbet er altid velbesøgt og godt tilrettelagt. Der løbes på tre distancer, 3 kilometer, fem kilometer og 10 kilometer. Herning løberne fik alle en god oplevelse med hjem fra løbet hvor en generende blæst gjorde sit til, at løberne måtte yde alt hvad de kunne. Hos kvinderne gjorde Mathilde Osmundsen rent bord og i suveræn stil vandt hun alle tre ruter. Tre kilometer vandt hun i tiden 12,12 minutter, fem kilometer vandt hun i tiden 20,49 og ti kilometer vandt hun i tiden 42,04. En rigtig flot præstation af Herning pigen. Hos mændene blev Finn Christensen en flot nummer tre i den gode tid 37,22 minutter. Han var i mål kun tre sekunder fra andenpladsen. På fem kilometer distancen blev Visti Nielsen i klassen M56-65 en meget sikker vinder i den gode tid 21,21 minutter og han var i mål over 3,5 minutter foran nærmeste konkurrent. Karen Marie Nielsen havde ligeledes et fint løb og blev en flot nummer fire i klassen K56-65 i tiden 18,06. Hun var kun 8 sekunder efter tredjepladsen.Rudi Mortensen deltog på alle 3 distancer og fik gulddiplom. tiderne var 3 km.: 14:28, 5 km.: 26:46, og 10 km.: 1:32:06. Godt gået af Rudi. Om lørdagen deltog Birthe Jensen og Gert Kristensen på tandem på 34 km cykelturen. Det var også en hård tur på grund af vinden. Turen blev gennemført på 1,34,38.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou til DM Revanche

Onsdag aften var de bedste danske løbere på 8oo meter og 1500 meter distancerne samlet til dyst på 1500 meter. Herudover var flere af de bedste løbere på mellem/lang distancerne ligeledes inviteret med til løbet. Der var tale om et såkaldt DM revanche løb, efter sidste week-ends danske mesterskaber. Herning Løbeklub var ved løbet repræsenteret af klubbens femdobbelte danske mester, Jesper Faurschou. 1500 meter er ikke en distance som Faurschou specifikt træner efter eller plejer at stille op i. Han valgte alligevel at stille op, nærmest for at se hvordan han kunne klare sig i det skrappe felt af specialister på distancen. Løbet blev afholdt under lidt utraditionelle forhold – nemlig i halvegen i kampen mellem FC Fyn og Næsby i første division. Det var en god måde at promovere løbesporten på, for et anderledes og et større publikum. Vejret var perfekt til løb og det lå ligesom i luften at i aften skulle der løbes igennem. Straks efter startskuddet blev der sat et hårdt tempo i det 14 mand store felt og Jesper Faurschou holdt sig pænt med fremme. Da løberne gik ud på sidste omgang havde der dannet sig et førerfelt på fem løbere anført af den danske mester Aladdin Bouhania og klubkammeraten Jesper H.Andersen fra Århus 1900. Men da løberne gik ind på de sidste 200 meter, var der ingen der kunne følge Jesper Faurschou og han vandt en overbevisende sejr i den fremragende tid

3.51,39 minutter, hvilket er PR med mere end to sekunder. Det var en rigtig god oplevelse for løberne at optræde for et utroligt veloplagt publikum, der heppede og klappede det bedste de havde lært. Løbet var ligeledes af sjælden god kvalitet, da det bestemt ikke er hverdagskost med hele 9 løbere under fire minutter.

Tilbage til toppen

Vorgod-Barde løbet.

Tirsdag d. 7. august var der løb i Vorgod-Barde. Herning Løbeklub havde 4 til start.der var 118 løbere der gennemførte. I 11,2 km. blev Finn Christensen en suveræn vinder i tiden 40,57 medens Thomas Stubkjær løb i tiden 53,05

I klassen 7,5 km. vandt Jan Thomsen lige så sikkert i tiden 28,23 og her løb Visti Nielsen i mål på en flot tid 32,56

Hilsen Thomas

Jesper Faurschou atter Dansk Mester

Søndag blev der i bagende varme under en skyfri himmel afholdt Store DM i atletik i Odense. Herning Løbeklub havde tilmeldt tre deltagere. Jesper Faurschou, Søren Palshøj og Morten Fransen på 5.000 meter. Morten Fransen havde om lørdagen deltaget i 3.000 meter forhindring, hvor det blev til en femteplads. Desværre blev han her skadet og måtte melde afbud til søndagens 5.000 meter. Straks efter starten lagde Samuel Lutabi, Hvidovre A & M sig i front og trak feltet. Efter de første 1.000 meter var løbet, lagde de to Herning løbere, Jesper Faurschou og Søren Palshøj, sig i front og øgede farten. Det bevirkede at løberne bagerst i feltet faldt fra og oppe foran var feltet nu skrumpet til 10 løbere. Da løberne passerede de 3.000 meter rykkede Jesper Faurschou så kraftigt, at alene Rolf Knudsen, FIF, var i stand til at følge med og efter nogle få hundrede meter måtte han ligeledes slippe. Feltet var nu slået i stumper og stykker alt imens Jesper Faurschou kunne løbe de sidste par omgange i overbevisende stil mens han øgede afstanden til de øvrige. Han kunne i ensom majestæt løbe i mål som en suveræn vinder og Dansk Mester. Dette var hans femte Danske Mesterskab i indeværende år, hvilket ikke tidligere er set i dansk atletikhistorie. Han har tidligere vundet DM i kort Cross, DM på 10 kilometer, DM på halvmarathon og DM på 10.000 meter. Jesper Faurschous vindertid blev 14.35,18 minutter. Rolf Knudsen løb på andenpladsen i 14.45,30 minutter og Flemming Bjerre, AGF fik bronze i tiden 14.51,99. Søren Palshøj, der havde lavet et stort stykke arbejde under løbet, kom ind på en meget flot fjerdeplads i ny PR i tiden 14.56,22 minutter.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou imponerede igen

Fredag aften var den danske løbe-elite samlet på NRGi-Park i Århus. Denne gang var det de danske mesterskaber på den prestigefyldte klassiske 10.000 meter distance, der skulle dystes om. Herning Løbeklub stillede op med fire deltagere, Jesper Faurschou, Jens Henrik Jensen, Morten Fransen og Carsten Larsen. Det er altid meget svært at vinde et dansk mesterskab, men det er endnu sværere at forsvare et dansk mesterskab, fordi presset altid tynger den, der skal forsvare det, og alle er interesserede i at slå mesteren. Det var netop den situation, som Jesper Faurschou stod i, fordi han vandt mesterskabet i 2006 og samtidig var en af de store favoitter. Han virkede nu ikke specielt tynget af presset, for kort efter start lagde han sig i spidsen af feltet sammen med en anden af favoritterne, Steen Walther fra Sparta. Disse to satte fra start et hårdt tempo og lavede snart et pænt hul til feltet. Ved 2.000 meter udgik Steen Walther pludselig og Jesper Faurschou lå nu alene i front med 8.000 meter tilbage af løbet og et jagende felt efter sig. Han valgte at tage chancen og forsøge at løbe solo. Det var et klogt valg, for Jesper Faurschou viste skræmmende styrke og øgede afstanden til forfølgerne omgang efter omgang. Han distancerede allerede ved 3.000 meter de bagerste med en omgang og passerede de 5.000 meter i den gode mellemtid på 14.51 minutter. På dette tidspunkt stod det klart, at kun en skade eller et styrt kunne hindre Jesper Faurschou i at blive dansk mester.

Da der manglede 1.000 meter havde Jesper Faurschou overhalet alle i feltet med én til flere omgange bortset fra forfølgerne, der var reduceret til to mand, Mikkel Kleis fra AGF og Ulrik Heitmann fra Århus 1900. De sidste omgange blev Jesper Faurschou taktfast klappet rundt på banen af et medlevende publikum, og det var nu alene et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive, og om det kunne blive til personlig rekord. Det lykkedes for Jesper Faurschou med en fantastisk flot finish at løbe i mål i en fremragende PR i imponerende 29.50,19 minutter. Det var første gang, at han kom under de magiske 30 minutter. Tiden var samtidig dansk årsbedste. I mål var han hele 47 sekunder foran Mikkel Kleis på andenpladsen og 58 sekunder foran Ulrik Heitmann på tredjepladsen. Jesper Faurschou er nu regerende dansk mester på fire distancer.

Jens Henrik Jensen stillede op i klassen M35, der blev skudt af sted en time efter. Han må have studeret, hvordan Jesper Faurschou bar sig ad, for minsandten om ikke han startede med at lægge sig i spidsen af feltet og sætte et hårdt tempo. Stille og roligt faldt den ene efter den anden fra, og snart var det alene Jens Henrik Jensens kamp mod uret i et flot sololøb.

Jens Henrik Jensen blev en meget sikker dansk mester i klassen i den rigtig gode tid 32.41 minutter. Han var et minut og 9 sekunder foran Lars Svinth fra Århus Fremad, der på andenpladsen løb i 33.50 minutter. På tredjepladsen kom Claus Poulsen fra Århus 1900 i tiden 33.55 minutter.

Unge Morten Fransen lagde hårdt ud i håbet om at løbe under 32.30 minutter, men det hårde udlæg kostede i den sidste ende. Han kom dog ganske flot i mål i en tid omkring 33.39 minutter, hvilket er PR på bane på distancen. I klassen M45 havde Carsten Larsen et udmærket løb og sluttede lige uden for podiet, i den gode tid 35.44 minutter.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Beach Marathon

Herning Løbeklub leverede en række meget flotte resultater ved årets Beach Marathon, søndag, den første juli. På den korte fem kilometer distance var unge Morten Fransen ganske suveræn og vandt i tiden 17,09 minutter. Hos kvinderne blev Karen Marie Nielsen en flot nummer to i aldersklassen +60 i tiden 33,01 minutter. På mændenes 10 kilometer distance blev Jørgen Pedersen nummer to i aldersklassen 50-59 i den fine tid 43,01 minutter. I samme klasse blev Erik Birkemose nummer seks i tiden 46,29 minutter, Jørgen Bundgaad nummer 29 og Jørgen Christensen nummer 32. Visti Nielsen blev en flot nummer tre i klassen +60 i den gode tid 43,42 minutter. Hos kvinderne på 10 kilometer distancen blev det til en fjerdeplads til Vibeke Birkemose i klassen 50-59 i tiden 54,12 minuter. På de to lange distancer, var løberne uheldige med vejret. Da de korte ruter blev aviklet midt på ormiddagen var det under gode vejrorhold med tørt, dog en lidt generende vind. Men senere da marathon-løberne havde løbet lidt over en times tid og kort før halvmarathon-løberne blev skudt af sted, begyndte det at regne og uvejret blev bare værre og værre som tiden gik, så det blev en barsk omgang for løberne. Men løberne fra Herning Løbeklub trodsede vejr og vind og leverede varen. På halvmarathon blev Klaus Wortmann en flot nummer to i aldersklassen 40-49 i den gode tid 1.25,48 timer, hvilket samtidig rakte til en samlet placering som nummer seks. Mogens Jensen havde en igtig god løb og blev i samme klasse nummer fem i tiden 1.31,34 timer. Hos kvinderne blev Mathilde Osmundsen en suveæn vinder af klassen 20-29 i gode 1.41,57 timer, hvilket samtidig rakte til en samlet placering som nummer fire. På den hele marathon var der nærmest tale om at Herning Løbeklub dominerede løbet. Hos herrene blev Hans Mygind en meget sikker vinder af såvel det samlede løb som af aldersklassen 40-49. Hans Mygind vandt i tiden 2.57,14 timer og var i mål næsten tre minutter før nummer to. Jan Thomsen blev en flot og sikker nummer tre i den samlede stilling og vandt aldersklassen 18-29 med en margin på hele 37 minutter til nummer to i tiden 3.02,14 timer. Frank Bjerregård løb en flot fjerdeplads hjem og trods krise undervejs kæmpede han sig flot igennem i tiden 3.14,20 timer. I aldersklassen 40-49 blev Frank Bjerregård nummer to. Hos kvinderne blev Susanne Faurschou en meget flot og sikkernummer tre i tiden 3.50,10 timer, med en margin på fem minutter til nummer fire og i aldersklassen 40-49 rakte det til en flot andenplads.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou fik årsbedste på 5.000 meter ved Århus Games.

Det er ikke hverdagskost for Herning Løbeklubs Jesper Faurschou, at måtte ”nøjes” med en 10. plads. Men det var hvad de skete ved årets Århus Games på NRGI-Park fredag aften i øsende regnvejr. Men når feltet tæller meget stærke udenlandske navne fra Marokko, Canada, England, Irland, Belgien, New Zeeland, Kenya, Norge og Quatar – så er en 10. plads i det 15 mand store felt absolut en flot placering. Jesper Faurschou løb de 5.000 meter i fremragende 14.18,61 minutter, hvilket er hans årsbedste på distancen og kun tre sekunder fra hans PR. Løbet var en rigtig god optakt til næste store opgave for Jesper Faurschou, at forsvare hans danske mesterskab på 10.000 meter, fredag, den 6. juli i Århus.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til VDMU

Søndag den 10. juni afholdt DAF vestdanske ungdomsmesterskaber. Der var længe tvivl om stævnet overhovedet ville blive til noget, men i sidste øjeblik var Skive trådt til med tilbud om at afholde et reduceret stævne. Derfor var den længste distance Herning Løbeklubs 2 deltagere kunne vælge, 1500m. Løbet foregik sidst på formiddagen i strålende sol og temperaturen havde formodentlig passeret de 25 grader.

Morten Larsen var første Herning løber på banen, og han indledte i 14-15 års gruppen sin sædvanlige kamp mod Skives Thijs Nijhuis. Thijs er rigtig formstærk for tiden, og med et forventeligt hårdt udlæg valgte Morten klogt at lade ham få et forspring fra start. På 2. runde holdt Morten imidlertid afstanden og på 3. runde blev den langsomt formindsket. Med en halv bane tilbage rykkede Morten med de sidste kræfter og nåede næsten op. Det blev til en særdeles velfortjent sølvmedalje og ny PR på 4.21.83, kun 1 sek. efter Skive løberen og med 20 sek. til nummer 3. At tiden samtidig var dagens 5. hurtigste for alle grupper op til 22 år siger lidt om præstationen.

Morten Fransen stillede til start i årgang 18-19, sammen med en enkelt løber fra 20-22 års gruppen. Anders Nygaard fra Vejle tog teten fra start sammen med klubkammeraten Jacob Hoffmann fra 20 års gruppen, og de fik hurtigt et stort hul. Bagved fulgte 2 Århus 1900 løbere, og desværre havnede Morten Fransen alene bag disse 4. Det blev derefter en hård kamp alene mod uret, men på sidste omgang lykkedes det flot Morten at komme tilbage og slutte af med en hurtig omgang. Det rakte til en flot 4. plads i 4.29.05 og ny årsbedste (og PR?) med 3,7 sek.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou nummer syv ved de Nordiske Mesterskaber

Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub blev bedste danske løber ved De Nordiske Mesterskaber på 10.000 meter bane i Helsinki i Finland, søndag eftermiddag. Forholdende var gode med et flot stadium og pænt besøgt med tilskuere på tribunerne. Men vejret var arrangørerne dog ikke herre over.

Tilskuerne var måske godt tilfredse men løberne blev udsat for 35 graders varme og det kunne tydeligt ses på resultatlisten. Otte løbere måtte udgå på grund udmattelse og tegn på dehydrering. For resten af feltet gjaldt, at løberne tidsmæssigt lå langt fra deres bedste tider. For flere af løberne var tiderne et minut eller mere, dårligere end forventet. Så set i lyset af dette var Jesper Faurschous tid på 30.44 minutter på syvendepladsen, godkendt. Næstbedste dansker blev Laust Bengtsen fra Århus 1900 på ottendepladsen i 30.59 minutter. Rolf Knudsen fra FIF måtte allerede efter 4,2 kilometer udgå på grund af den ekstreme varme.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou og Herning Løbeklub slog til med guld igen.

Søndag formiddag kl 11.00 gik starten på årets danske mesterskab på halvmarathon. Ruten var igen lig med BT halvmarathon og lagt med start ved Lyngby Storcenter med et par runder i Lyngby hvorefter turen gik mod Søllerød-Nærum med mål på Rundforbi Stadion. Vejret var perfekt med masser af sol og temperaturer på 15-18 grader. Herning Løbeklub stillede med ni løbere i det 5.000 mand store felt. Nu syner ni løbere måske ikke så meget i det store felt, men disse ni løbere formåede at skille sig ud fra mængden og markere Herning og Herning Løbeklub på allerbedste vis. Kort efter starten var gået lavede en gruppe på 10 løbere et lille hul til feltet og her befandt de tre Herning løbere, Jesper Faurschou, Jeppe Farsøht og Søren Palshøj sig. Ved 12 kilometer havde to løbere, Jesper Fauschou, Herning Løbeklub og Rolf Knudsen, FIF revet sig løs og havde fået et pænt forspring.

Jeppe Farsøht og Søren Palshøj holdt sig stadig pænt med fremme og dette var vigtigt, da det er den samlede tid for de tre hurtigste fra hver klub der tæller i holdkonkurrencen. To kilometer før mål på den næstsidste bakke viste Rolf Knudsen lidt svaghedstegn og dette benyttede Jesper Faurschou sig af og han så sig ikke tilbage men løb en fanastisk flot sejr og et Dansk Mesteskab hjem. Han blev taktfast klappet i mål i den fremragende tid 1.05,37 timer, hvilket er ny stor PR og klubrekord. Jesper Faurschou er nu regerende mester på: fire kilometer Cross, 10.000 meter på bane, 10 kilometer landevej og nu halvmarathon, ganske flot når man kun er andenårs senior.

Jeppe Farsøht løb ind på en flot fjerdeplads i gode 1.07,01 timer, hvilket kun er otte sekunder fra hans PR. Søren Palshøj kæmpede forbilledeligt og kom, trods store smerte i hælen, i mål som nummer 12 i den gode tid 1.09,11 timer. Sammenlagt blev Herning Løbeklub en suveræn dansk mester for hold med en margin på 2,12 minutter ned til andenpladsen, Sparta og 3,17 minutter ned til tredjepladsen, Åhus 1900. Det var tredie år i træk, at Herning Løbeklub blev dansk holdmester på distancen og samtidig kvalificerede sig til Europamesterskabet senere på året.

Hans Mygind Andersen blev samlet nummer 17 i fornemme 1.11,47 timer, men i hans aldersklasse 40-44 år blev han en suveræn dansk mester og sammen med Henrik Skovby Rosendahl i flotte 1.17,32 timer og Klaus Wortmann i flotte 1.18,47 timer og stor PR, blev det til et flot dansk mesterskab for hold.

Herning Løbeklubs stærke veteraner i klassen 65-69 år klarede sig igen flot, da det blev til en flot sølvmedalje i holdkonkurrencen. Holdet bestod af Svend Tøttrup, Thorkild Vestby og Leif Hansen.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub dominerede ved Skjern Å Running Challenge.

Lørdag den 28. april med blå himmel og masser af sol kunne rammerne om årets Skjern Å Running Challenge næsten ikke blive bedre. Herning Løbeklubs deltagere var taget til Skjern for at prøve om formen var i orden og man kan efterfølgende konstatere, at det var den. På marathon-distancen satte Herning løberne sig tungt på de tre første pladser. Vinder blev Jens Henrik Jensen i den udmærkede tid 2.37,07 timer på den hårde rute. Frank Bjerregaard løb på andenpladsen i 2.45,28 timer, hvilket samtidig rakte til en førsteplads i gruppen 40-49 år. Jan Thomsen løb på tredjepladsen i 2.52,47 timer, dette rakte samtidig til en flot førsteplads i gruppen 17-29 år.

På 8,2 kilometer-distancen blev Morten Fransen en flot og sikker samlet vinder i den gode tid 29,28 minutter. På samme distance blev Visti Nielsen vinder i klassen over 60 år i den gode tid 35,33 minutter. På distancen 14,7 kilometer blev Mathilde Osmundsen en flot samlet vinder i den udmærkede tid morten1.05,18 timer

Tilbage til toppen

Søren Palshøj til Berlin halvmarathon

Søndag, den 1. april gik starten på Berlin halvmarathon. Der var cirka 18.500 deltagere bag startsnoren og blandt deltagerne var en række stærke løbere fra Kenya og Ethiopien. Herning Løbeklub havde Søren Palshøj med i løbet. Der var en frisk vind og temmelig varmt. Søren Palshøj leverede en rigtig god indsats og kom i mål som nummer 19 i den udmærkde tid 1.09,15 timer. Løbet var en rigtig god træning før DM på distancen om fire uger, hvor Herning Løbeklub har stolte traditioner, idet klubben de sidste to år har vundet det danske mesterskab for hold.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou igen Dansk Mester på 10 km.

Søndag den 24. marts var hele den danske løbeelite samlet i Århus til sidste runde af Dansk Atletik Forbunds vintereliteturnering. Distancen var denne gang 10 kilometer landevej og foregik ved Århus Stadion. Løbet var samtidig Dansk Mesterskab. Vejret var fremragende med masser af sol og 12 graders varme og kun let vind. Ruten var formet som et ottetal der skulle gennemføres tre gange og der var mange skarpe sving på ruten der samtidig havde enkelte svage stigninger – altså en teknisk lidt vanskelig rute.

Herning Løbeklub stillede med 14 deltagere der alle var indstillet på at sætte sit præg på løbet. På forhånd var Jesper Faurschou, af Dansk Atletik Forbund, udråbt som favorit hos mændene. En favoritværdighed kan nogle gange virke som et åg og ofte har en negativ effekt på løberen, men heldigvis ikke i dag. For Jesper Faurschou lå fra start i førergruppen og satte et hårdt tempo og omkring de seks kilometer rykkede han fra gruppen. Herefter var det alene den stærke Sparta-løber Sten Walther der forsøgte at hænge på. Men Herning-løberen øgede stille og roligt forspringet og da han gik ud på den sidste kilometer synes sejren temmelig sikker. Jesper Faurschou løb over stregen som sikker vinder og Dansk Mester i den flotte tid 30,10 minutter og havde i mål et forspring på syv sekunder til Christian Olsen fra Sparta, der i spurten besejrede sin klubkammerat Sten Walther med et enkelt sekund.

Sejren til Jesper Faurschou bevirkede at han for andet år i træk vandt den samlede eliteturnering. Dette er der kun 5 danske løbere der tidligere har præsteret og han er den yngste. Jesper Faurschou fik endog maksimumpoint, idet der er fire runder der tæller og han har vunde de sidste fire.

Det blev til flere flotte medaljer idet Jesper Faurschou også var på det hold der sikrede Herning Løbeklub en flot bronzemedalje for hold. Holdet udgøres af de tre bedstplacerede løbere og her løb Søren Palshøj, der virkelig er på vej i form efter en længere pause, i gode 31,24 minutter på en 17. plads. Trediemand på holdet var Jeppe Fasøht, der løb i 31,29 på en 19. plads og dette kun to uger efter at han præsterede et fremragende maratonløb i Singapore.

Det blev til en meget flot sølvmedalje til Morten Larsen i ungdom 14-15 år hvor han på andenpladsen løb i flotte 35,18 minutter, hvilket samtidig er stor PR. I ungdom 18-19år løb Morten Fransen i fremragende 33,26 minutter hvilket ligeledes er stor PR. Han sikrede sig en god tredjeplads og bronzemedalje.

Hos veteranerne i klassen 40-44år blev det til en sikker bronzemedalje til Herning Løbeklub. Holdet bestod af Hans Mygind Andersen der på sjettepladsen løb i 33,29 minutter, Henrik Skovby Rosendahl der løb i 34,57 minutter på en 12. plads og Carsten Larsen der krydsede stregen i 35,10 minutter som nummer 16. I samme klasse løb Klaus Wortmann i 36,21 minutter som nummer 21 og Niels Hartvig Jensen i 37,50 minutter som nummer 26. I klassen 50-54 år blev Jørgen Pedersen nummer 17 i 41,12 minutter. I klassen 60-64 blev Visti Nielsen nummer 10 i tiden 43,14 minutter og i klassen 65-69 løb Leif Hansen i mål som nummer 12.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou Dansk Mester.

Søndag, den 4. marts blev der afholdt femte runde af Dansk Atletik Forbunds vinter-eliteturnering. Dette var samtidig Dansk Mesterskab i kort Cross.

Distancen var cirka 4,3 kilometer og foregik i strålende solskin og syv graders varme med næsten ingen vind – altså perfekte forhold til løb. Ruten var lagt i terrænet nord for Randers Idrætcenter. Det var en rundstrækning, der skulle gennemføres to gange. Herning Løbeklub stillede med 11 løbere.

Løbet havde samlet hele den danske elite, så løberne fra Herning fik rigeligt at se til. Fra start var det Jakob Hannibal fra Sparta, der lagde ud i et hårdt tempo, og han lavede hurtigt et hul til feltet. Det var kun Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub, der var i stand til at følge med.

Flere af dagens favoritter lå i feltet og havde nok at gøre med bare at holde tempoet. Da de to udbrydere startede på anden omgang, rykkede Jesper Faurschou fra og lavede et pænt hul til Jakob Hannibal. Herfra øgede Jesper Faurschou stille og roligt forspringet og løb i mål som en suveræn vinder og Dansk Mester. Samtidig sikrede han sig for andet år i træk den samlede sejr i vinterturneringen; dette selv om der stadig mangler en runde. Jesper Faurschous vindertid blev imponerende 13.27 minutter på den hårde rute og i mål var han hele 14 sekunder foran nummer to.

Der var også andre fra Herning Løbeklub der kunne tage hjem med medaljer. I ungdom 14-15 år sikrede Morten Larsen sig en flot Bronze-medalje, idet han på tredjepladsen løb i flotte 16.04 minutter. Han far, Carsten Larsen udgjorde sammen med Klaus Wortmann og Henrik Skovby Rosendal, det hold der i klassen 40-44 år sikrede sig en flot bronzemedalje. De løb i henholdsvis 16.04, 16.41 og 16.44 minutter. Morten Frandsen havde igen i dag et godt løb og blev nummer fire i ungdom 18-19 år i den gode tid 15.25 minutter. Dette var kun sølle seks sekunder fra en bronzemedalje. I den samlede stilling blev han nummer 46. Herning Løbeklubs nye løber Jan Thomsen havde for nylig sin debut for klubben ved et maratonløb i Holstebro, hvor han blev en meget flot vinder. I dag leverede han en rigtig god indsats på en for ham uvant distance og ruteforhold. Han blev samlet nummer 59 i udmærkede 15.52 minutter. I klassen 50-54 år Løb Jørgen Pedersen ind på en flot placering som nummer 11 i tiden 19.37 minutter. I klassen 55-59 år havde Karl Kristian Lindholm sin debut for klubben og han blev nummer 13 i tiden 21.59 minutter.

I klassen 60-65 år løb Visti Nielsen ind på en fornem sjetteplads i tiden 19.40 minutter.

Tilbage til toppen

Jeppe Farsøht løb fremragende i Hong Kong.

Natten til søndag dansk tid, løb Jeppe Farsøht fra Herning Løbeklub marathon i Hong Kong. Løbet var fjerde og sidste runde af serien ”The world greatest race on earth” der består af fire maratonløb forskellige steder i verden, hvor hvert land stiller med en løber i hver af de fire løb. Den samlede tid afgør placeringen. Danmark deltog i gruppen Europa/Oceanien. Tidligere har Kenneth Munk fra Hvidovre løbet i Nairobi i Kenya. Hans Mygind fra Herning Løbeklub har løbet i Singapore. Jens Henrik Jensen fra Herning Løbeklub har løbet i Mumbai i Indien. Inden Jeppe Farsøht startede nattens løb, lå Danmak på en flot andenplads i gruppen. Holdet var 5.15 minutter efter Australien og havde en margin på cirka 8 minutter til Finland. Taktikken var at løbe på det sikre – det vil sige at holde Finland bag sig. Så måtte det vise sig om det samtidig var muligt at hente tid på Australien. Man må sige at Jeppe Fasøht gjorde sin pligt. Han løb et fremragende løb, hvor han hele tiden havde styr på løberen fra Australien og på den sidste del af løbet trak han for alvor fra og sluttede i den formidable tid 2.27,09 minutter. Dette var nok til at sikre Danmark den samlede sejr og præmiesum på USD 30.000,00 med en margin på 28 sekunder. Jeppe Fasøht løb med negativ split – det vil sige at han løb sidste halvdel cirka tre minutter hurtigere end første halvdel.

En flot sejr for Danmark, hvor Herning Løbeklub leverede tre af de fire løbere.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Danisco Cup

Søndag formiddag kl. 10.30 blev der afholdt årets 3. runde af Danisco Cup.

Denne gang foregik det i Brabrand ved Århus. Der var to distancer, en fem kilometer rute og en rute på 10 kilometer. Herning Løbeklub stillede med tre løbere, Jesper Faurschou og Morten Fransen på fem kilometer distancen og Leon Burke på 10 kilometer. På forhånd var det aftalt at Jesper Faurschou skulle agere hare for Morten Fransen ud til fire kilometer, hvorefter der var frit løb. Det gik ganske fornuftigt idet Jesper Faurschou blev en suveræn vinder af løbet, efter at have løbet 2,50 minutter på sidste kilometer. Hans vindertid blev udmærkede 15,45 minutter. Unge Morten Fransen kom ind på en flot syvendeplads i PR tiden 16,51 minutter. På 10 kilometer distancen leverede Leon Burke et flot løb i tiden 34,54 minutter, hvilket kun er 20 sekunder fra hans PR-tid. Ganske flot klaret efter en længere skadespause.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub viste flaget i Bagsværd

Søndag den 11. februar blev fjerde runde af Dansk Atletik Forbunds Vinter-Eliteturnering afviklet i Bagsværd. Distancen var en gammel dansk mil – eller 7,532 kilometer. Vejret var ikke med løberne for kong vinter havde meldt sin ankomst med frostgrader og en frygtelig skarp generende vind. Ruten var en rundstrækning der skulle gennemføres 4 gange. Herning Løbeklub stillede med 5 løbere der skulle forsvare klubbens ære. Jesper Faurschou skulle bevise, at sejren fra sidste runde ikke var nogen tilfældighed. På forhånd var Henrik Them og Christian Olsen fra Sparta udråbt som favoritter, efter de har været på en måneds træningslejr i Sydafrika. Efter første runde var det da også Henrik Them der sammen med Jesper Faurschou der lå forrest i feltet og bestemte tempoet. På anden omgang fik de to et hul til en forfølgergruppe hvor bl.a. Christian Olsen, Sparta og Jeppe Fasøht, Herning Løbeklub befandt sig. Men omgang efter omgang øgede Jesper Faurschou og Henrik Them forspringet og det stod klart at de to skulle kæmpe om sejren. Kort efter starten på sidste omgang fik Jesper Faurschou et hul og på en fantastisk flot finish løb han over stregen som sikker vinder med et forspring på cirka 50 meter. Jesper Faurschou fik noteret den efter forholdende meget flotte tid 22,49 minutter. Jeppe Farsøht havde igen et godt løb og sluttede på en plads som nummer 11 i den gode tid 23,42 minutter. Bjarne Møller havde ligeledes et godt løb og blev placeret som nummer 33 i tiden 25,05 minutter. Unge Morten Frandsen fortsætter sin rivende udvikling og løb i 25,38 minutter på en plads som nummer 38. I ungdomsklassen rakte det til en flot tredjeplads. Leon Burke, der er på vej frem efter en skadespause, løb over stregen som nummer 52 i gode 26,11 minutter. I holdkonkurrencen sluttede Herning Løbeklub på en flot fjerdeplads.

Tilbage til toppen

Vestjysk Vinterløb

Så er sæson 2007 kommet i gang og vi var to fra HLK der har været til Vestjysk Vinterløb, der er en cup som afvikles over 3 afd. af Mejdal Motion. Holstebro OK og AK kilen i Struer over ca.7km pr gang og med ca. 250 til start i hvert løb. Tiderne bliver lagt sammen og der kåres en samlet vinder.

Finn var kun 17sek fra 1 pladsen før sidste afd. og da Lars Schmidt gik kold med 1km tilbage prøvede Finn at sætte tempoet op, men han fik dog kun hentet 10sek på Lars der blev samlet vinder og Finn nr 2 kun 7sek efter, meget flot af ham. Jeg havde kun 4 pladsen at forsvare i Struer og det gik også fint blev der med 2.12min efter nr 1 og 39sek ned til nr5.

Placeringerne blev:

Mejdal: Finn nr 2 Klaus nr 6

Holstebro: Finn nr 3 Klaus nr 5

Struer: Finn nr 4 Klaus nr 8

Løbene er meget godt arrangeret i afvekslende terræn og til den sidste afd. er der lidt at spise med i prisen på kun 60kr for alle 3 løb. Så mon ikke der kunne komme lidt flere med fra klubben til næste år det kunne jo være lidt sjover.

Klaus Wortmann

Tilbage til toppen

Morten & Morten til Vestdanske Mesterskaber inde

Marselisborghallen var 27.-28. januar vært for de Vestdanske Ungdomsmesterskaber indendørs.

Herning Løbeklub havde 2 løbere med på 1500m, Morten Frandsen i årgang 18-19 år, og Morten Larsen i årgang 14-15 år. Morten Larsen startede først, og lagde sig fornuftigt i den forreste del af feltet. Efter 8 omgange af 150 meter rykkede han kraftigt igennem på de 2 sidste, og løb en sikker sølvmedalje hjem i 4.47,11. Guldet gik ikke overraskende til Theis Nijhuis fra Skive i 4.44,34. Et flot løb og en stor opløftning ovenpå 2 måneder, hvor sygdom og skader har sat træningen næsten i stå.

Da der kun var 2 tilmeldte i 18-19 års gruppen valgte man, at lade dem starte sammen med de 16-17 årige. En ganske fornuftig beslutning, hvis man ellers husker at orientere løberne om det. Ændringen betød at Morten Frandsen blev kaldt til start 10 min før forventet, netop som han skulle i gang med den afsluttende opvarmning og opladning. Det var ikke optimalt. Den anden halvdel af årgangen var en skræmmende herre fra VIF, der mødte op med en udendørs PR på 4.10. Allerede efter 1. omgang var der sket en udskilning med Vejle løberen i front, Morten Frandsen lige efter, og bagved igen de 16-17 årige. Denne stilling holdt til mål, hvor Morten Frandsen løb sølvmedaljen hjem i 4.40,05. Anders Nygaard tog guldet med 4.25.

En fin dag for Herning Løbeklub med personlige rekorder (inde) til begge løbere.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou overbevisende.

Tredje runde af årets PUMA Complete Running League afvikledes søndag 21.

januar 2007 i Ballerup. Distancen var den klassiske 10 kilometer landevej, der blev afviklet på en rundstrækning, der skulle gennemføres tre gange.

Kulden og blæsten var nogle af de forhindringer der mødte løberne, på den ellers udmærkede rute. Løbet havde samlet stort set hele den danske elite, så der var virkelig kvalificeret modstand til de 10 startende løbere fra Herning Løbeklub, der stod klar ved startsnoren klokken 13.00. Mændenes løb formede sig som et udskilningsløb, hvor en førergruppe på otte løbere, med blandt andre de to herningløbere, Jesper Faurschou og Jeppe Fasøht, fra start lavede et pænt hul til feltet. Jesper Faurschou lå de først to runder helt i front sammen med Rolf Knudsen fra FIF, og da de forreste otte løb ud på sidste runde sagde Jesper Faurschou farvel og tak og lavede et gevaldigt ryk. De øvrige var ikke i stand til at følge med eller svare igen og Jesper Faurschou løb solo hele sidste runde og sluttede 18 sekunder foran Rolf Knudsen på andenpladsen og 20 sekunder foran Claus Bugge Hansen OA/OGF på tredjepladsen. Jesper Faurschou løb på den, efter forholdende og årstiden, meget fine tid 30,30 minutter for de 10 kilometer. Jeppe Farsøht løb på syvendepladsen i flotte 30,59 minutter. Søren Palshøj, der er på vej tilbage efter en længere skadesperiode løb i udmærkede 32,12 minutter på en plads som nummer 22. Bjarne Møller havde et godt løb og sluttede som nummer 42 i gode 33,11 minutter. Unge Morten Frandsen viste igen stor fremgang og løb i PR tiden 34,37 minutter på en plads som nummer 54, i ungdomsklassen blev han placeret på en niendeplads. Sammenlagt endte Herning Løbeklub på en fornem fjerdeplads i holdkonkurrencen. Holdets yngste, Morten Larsen blev trods skadesplaget placeret som nummer 18 i ungdomsklassen. Veteranerne fortsætter de gode takter fra tidligere runder og her blev Carsten Larsen nummer 14 i den gode tid 35,56 minutter. Henrik Skovby Rosendahl blev nummer 19 i tiden 36,14 minutter, Claus Wortmann blev nummer 21 i tiden 36,28 minutter og Jørgen Pedersen nummer 46 i tiden 41,50 minutter. Sammenlagt blev veteranerne fra Herning Løbeklub nummer 4 i holdkonkurrencen.

Tilbage til toppen

Guld, sølv og bronze til Herning Løbeklub ved Nytårsløbet.

Nytårsaftensdag blev der traditionen tro afholdt ”Nytårsløbet”. Distancen var en halvmaraton og arrangør var Snejbjerg Atletik og Motion. Det er imponerende, at der kan samles over 500 deltagere på årets sidste dag når vejrguderne samtidig stillede storm og regn i udsigt. Men arrangørerne leverede igen et rigtigt godt arrangeret løb på en god rute, der var godt afmærket og bagefter blev der serveret varm suppe, øl og vand. Herning Løbeklub stillede med 28 løbere og klubben gjorde sig rigtigt godt bemærket i løbet. Hos mændene var det tre stærke løbere fra Herning Løbeklub der lagde hårdt fra land og det stod allerede klart efter tre kilometer at vinderen skulle findes blandt Jesper Faurschou, Jeppe Farsøht og Søren Palshøj. Efter de tre kilometer faldt Søren Palshøj fra, Han er på vej igen efter en længere skadespause og har endnu ikke helt nået niveauet. Herefter var det alene et opgør mellem Jesper Faurschou og Jeppe Farsøht. De fulgtes pænt ad indtil der manglede en halv kilometer hvorefter Jesper Faurschou trak fra og løbe alene i mål som sikker vinder i den efter forholdene fremragende tid 1.07,39 timer for de 21,095 kilometer. Jeppe Farsøht fik på andenpladsen noteret den ligeledes fremragende tid 1.07,43 timer og Søren Palshøj lø på tredjepladsen i tiden 1.10,10 timer. Claus Wortmann løb ind på en plads som 19 i tiden 1.21,47 timer og som nummer 29 kom Henrik Skovby Rosendahl i tiden 1.23,33 timer. Mogens Jensen løb i tiden 1.28,13 timer som nummer 47 og Bo Nielsen løb i tiden 1.30,51 timer. Tommy Lauritsen krydsede målstregen i tiden 1.31,05 timer. Arne Vestergaard løb i 1.32,26 timer og kort efter kom Ulrik Kreutzmann, Henning Overgård og Jørgen Pedersen i tiderne 1.32,53, 1.32,59 og 1.33,01 timer. Per Kristensen passerede mål i tiden 1.33,28 timer, Erik Christensen i 1.34,36 timer og Tom Bjerre i 1.35,38 timer. Bo Pedersen kæmpede sig i mål i 1.40,15, Hardy Bak i 1.41,59 og Erik Birkemose i 1.42,00 timer. Knud Aage Jensen løb over stregen i tiden 1.44,44 timer, Svend Tøttrup i tiden 1.47,27 og Thomas Stubkjær i tiden 1.47,50 timer. Jens Jørgen Jespersen løb i tiden 1.48,52 timer, Verner Christensen i tiden 2.09,49. Leif Hansen måtte desværre udgå med en skade.

Hos kvinderne blev Ingelise Jensen numme 9 i den udmærkede tid 1.39,40 timer. Jette Iversen blev nummer 26 i tiden 1.49,55,Lissy Bak nummer 33 i tiden 1.53,05 og Vibeke Birkemose nummer 52 i tiden 2.00,26 timer.

Tilbage til toppen

Morten Larsen til Vestdanske Ungdomsmesterskaber i Cross.

Søndag 19/11 afholdtes vestdanske ungdomsmesterskaber i Cross. Løbet foregik i Vejen på en 1,3 km rute der skulle gennemløbes 3 gange. En hård rute med 2 meget bratte stigninger på hver omgang. Halvdelen af ruten var uegnet til almindelige løbesko og den anden halvdel var uegnet til pigsko.

Morten kom skidt fra start og havnede noget tilbage i feltet. På de 2 første omgange lå han alene på en 5. plads noget efter de øvrige. Benene var tunge og troen manglede. På sidste omgang fik arrigskaben dog overtaget, og med ½ omgang igen var der pludselig kontakt med den evige rival Theis Niejhuis fra Skive. Opgøret om 3. pladsen blev en lang spurt over 150 meter som først blev afgjort på de sidste meter. Den faldt desværre ud til Theis’s fordel og Morten måtte nøjes med 4. pladsen. Theis fører nu 3-2 i deres indbyrdes opgør.

Guld og sølv gik også til Skive til 2 løbere som var en årgang ældre.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou bedste danske løber ved Nordisk Mesterskab

Lørdag, den 11. november blev der afholdt Nordisk Mesterskab i Cross. Løbet foregik i Frederikstad, små to timers kørsel fra Oslo. Vejrforholdene var meget lig det danske med køligt efterårsvejr. Distancen var ni kilometer, der foregik på rundstrækning der skulle gennemløbes seks gange. Løjpen var lagt omkring Kongsten Fort, hvor fortets volde skulle forceres flere gange.

Det var en rigtig cross rute der blev ekstra vanskelig på grund a massiv regn dagen før, hvilket betød, at store dele af ruten foregik i ren mudder.

Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub udgjorde sammen med Mads Jacobsen og Christian Madsen fra Blovstrød Løverne samt Laust Bengtsen fra Århus 1900, det danske hold. Jesper Faurschou lagde fornuftigt ud og lå længe sammen med de svenske, norske og finske cross specialister og EM deltagere på en syvendeplads, men den store mængde mudder voldte Herning løberen problemer og han skøjtede i mudderet og kunne ikke få ordentlig bid. Dette kostede til sidst nogle placeringer og han sluttede på en samlet 12. plads. Faurschou fik dog et par gode skalpe, blandt andet orienterings-verdensmesteren Emil Wingstedt fra Sverige. Det var et tæt løb og Jesper Faurschou var kun sølle

26 sekunder fra en fjerdeplads. Jesper Fauschou løb som bedste dansker i tiden 30,46 minutter. Mads Jacobsen løb på 14. pladsen i 30,58 minuter, Christian Madsen blev nummer 20 i tiden 31,31 minutter og Laust Bengtsen sluttede som nummer 22 i tiden 31,53 minutter. Det danske hold sluttede lige udenfor podiepladserne.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Europamesterskaberne

Herning Løbeklub stillede op til Europamesterskaberne for hold på halvmaraton distancen med stor selvtillid og i noget nær stærkeste opstilling. Løbet forgik i Vila Real de Santo Antonio ved den sydportugisiske Algarve kyst tæt på den spanske grænse. Herning-løberne skulle prøve at forsvare og om muligt forbedre den flotte 6. plads fra sidste år.

Forholdende var tilsyneladende perfekte med en god meget flad rute, 25 grader og svag vind. Alt tegnede til rigtig gode sluttider for løberne. Men da startskuddet gik og løberne strøg ud på de første kilometer, måtte de sande, at den ekstreme luftfugtighed på lidt over 90 procent satte en kæp i hjulet for drømmene om gode PR-tider. Tværtimod blev der for flere tale om ren overlevelse og mange af løberne virkede meget trætte og tunge og efter ganske få kilometer måtte Søren Palshøj udgå med et maveonde. Herefter måtte resten af holdet kæmpe en hård kamp om placeringerne. Mange af de øvrige hold led ligeledes under den belastende luftfugtighed. Undtagelsen var de to portugisiske hold, der leverede meget flotte sluttider og havde ni løbere i top 10. Forklaringen skal muligvis ses i, at flere af de portugisiske løbere havde opholdt sig gennem længere tid i området for at tilpasse sig klimaet.

Den senere vinder Eduardo Henrique kunne berette, at han havde boet i området i næsten tre måneder for at tilpasse sig. Dette blandt andet fordi arrangørerne havde udlovet en præmie på en fabriksny Skoda Fabia til den første portugisiske løber udover førstepræmien på omkring kr. 20.000.

Henrique løb i formidable 1.01,41 timer.

Under disse svære forhold leverede Herning-løberne en rigtig mandfolkepræstaion og formåede at forbedre sidste års holdplacering til en meget flot femteplads. Tiderne for de danske løbere var generelt over 3 minutter langsommere end forventeligt på nuværende tidspunkt og med den nuværende form, men dette gjaldt også de øvrige nationer og selv det på papiret meget stærke spanske hold led under forholdene og kunne ikke gennemføre hold-kampen, da flere fra holdet måtte udgå.

Suveræn vinder blev det meget stærke hold fra Conforlimpa fra Portugal, der havde fire mand blandt de fem første. På andenpladsen kom det andet Portugisiske hold, Maratona. På trediepladsen kom det stærke franske hold, Pierrefitte, efterfulgt af Asics Kromeric fra Tjekkiet. Herning Løbeklub fulgte så på den meget gode femteplads, hvilket er en tangering af den bedste danske placering nogensinde for herrehold på distancen. På de næste pladser fulgte Andorra, Luxembourg, Holland, Serbien og San Marino.

Jesper Faurschou blev bedste Herning-løber som nummer 21 i tiden 1.09,27 timer. Jeppe Farsøht blev nummer 22 i tiden 1.09,46 timer. Hans Mygind kom ind som nummer 27 i 1.12,38 timer. Jens Henrik Jensen blev nummer 28 i

1.13,16 timer og Leon Burke blev nummer 45 i tiden 1.20,08 timer

Tilbage til toppen

Himmelbjergløbet

Søndag den 29.10 i ca 10 grader og overskyt vejr blev Himmelbjergløbet afholdt,føret var ret fedet pga. den megen regn i dagene op til, men trods det blev det til fine placeringer til Herning Løbeklub.

På 9,6km løb Morten Fransen igen et flot løb og blev Nr. 3 i tiden 39.40 kun 1.21min fra vinderen Dennis Lybæk. Visti Nielsen løb i 48.27 og blev Nr.39.

På 15,1km var der også 2 fra klubben der deltog, Klaus Wortmann blev Nr.6 i 1.01.30 ca. 4.33min efter Nr.1 og Per Kristensen Nr.120 i 1.11.57.

Tilbage til toppen

Vejle 1/2 marathon

Søndag den 22.10-2006 var der flere løber fra Herning Løbeklub til Vejle 1/2 marathon. Ruten er en ud hjem rute og vejret var overskyet med lidt regn i starten og jævn modvind ud af,dog en hurtig rute som kan ses på tiderne.

5km nr. 4 Bjarne Møller i 16:42. Hos damerne løb unge Ann Catthrine Larsen i den fine tid 25:45 og blev Nr. 14. Lisette Gislesen blev Nr. 58 i 31:02.

På 10km satte Herning Løbeklub et solidt præg med mange gode tider.Nr. 3 Jeppe Farshøt i 32:29 Nr. 4 Jern Henrik i 32:40 Nr. 5 Hans Mygin i 32:49 Nr. 12 18 årige Morten Fransen i 35:53(ny pr) Nr. 22 14 årige Morten Larsen i 37:59 og gruppe vinder. Nr. 36 Bo Pedersen i 41:03. Mathilde Osmundsen blev Nr. 3 hos damerne i 40:10(ny pr).

På 1/2marathon distangsen løb Carsten Larsen i tiden 1:17:55 og blev Nr. 8. Klaus Wortmann Nr. 14 i 1:20:45. Og hos damerne blev Tove Ahler Nr. 17 i 1:41:00. Camilla Jacobi Nr. 21 i 1:41:50 og Jette Iversen Nr. 44 i 1:47:30.

Alt i alt en god dag ved et meget godt stævne.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til løb i Grindsted.

Flere løbere fra Herning Løbeklub havde søndag sat kurs mod Grindsted for at deltage i det årlige Sydbank-Heden halvmaraton og 10 kilometer. Der blev leveret mange flotte resultater og løberne fra Herning var flittige gæster på sejrspodiet. På 10 kilometer distancen sejrede 13 årige Morten Larsen i klassen 11-15 år. Det rakte til en samlet plads som nummer 11 i hele løbet.

Morten løb i flotte 37,56 minutter. På samme distance blev Morten Fransen i klassen 16-34 år en flot nummer to i den fine PR tid 35,28 minutter. I hele løbet rakte det ligeledes til en andenplads. I klassen 35-49 år sejrede Henrik Skovby Rosendahl i gode 35,33 minutter. Sammenlagt blev det til en tredjeplads. I samme klasse blev Klaus Wortmann nummer tre i tiden 36,54.

Wortmann blev sammenlagt nummer 6. Hos kvinderne blev Mathilde Osmundsen en sikker vinder på 10 kilometer i tiden 40,54 minutter. Hun blev vinder af såvel hendes aldersklasse som hele løbet. På halvmaraton stillede Hans Mygind op som favorit og han vandt da også meget sikkert både aldersklasse og hele løbet i tiden 1.15,34 timer. I samme aldersklasse 35-49 år stillede Herning Løbeklub ligeledes med Carsten Larsen, som løb i mål på andenpladsen i tiden 1.18,09 timer. Samlet rakte det til en fjerdeplads.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Berlin Marathon

Søndag, den 24. september 2006 stod 3 løbere fra Herning Løbeklub klokken 09.00 bag startsnoren ved Berlin Marathon. Det var flot vejr med masser af sol, men måske lidt for varmt og lidt for blæsende til et maratonløb.

Foruden de tre Herning-løbere var der mere end 40.000 løbere til start, så det var ikke konkurrenter der manglede. De tre fra Herning Løbeklub lavede alle en flot præstation. Bedst var Jeppe Farsøht, der i den fremragende tid

2.23,23 timer blev placeret på en meget flot 20. plads i løbet. Tiden var hans næstbedste nogensinde og samtidig den tredjebedste danske notering på distancen i år. Klaus Wortmann løb ind på en plads som nummer 126 i klassen M40 i den flotte tid 2.58,07 timer. Klaus Wortmann har haft en fornem sæson med stor fremgang og flere sejre i lokale løb. Leon Burke løb i gode 3.02,01 timer i et løb, hvor han forsøgte at spare sig mest muligt, for at være klar til senere løbe-opgaver.

Tilbage til toppen

God præstation af Jesper Faurschou ved H. C. Andersen Eliteløb over 5 kilometer.

Dagen før starten på H. C. Andersen Marathon, var der traditionen tro samlet de bedste danske eliteløbere samt en meget stærk løber fra Kenya til et rigtigt race over fem kilometer. Herning Løbeklub var repræsenteret ved Jesper Faurschou. Straks fra start blev der sat et voldsomt tempo og tre løbere lagde sig hurtigt i front. Det var Henrik Them, Sparta, Julias Mutai, landsholdsløber fra Kenya og Jesper Faurschou, Herning Løbeklub. De tre holdt et så højt tempo, at afstanden til forfølgerne blev større og større og det stod snart klart, at det var disse tre der skulle dele podiepladserne. På de sidste få hundrede meter fik Henrik Them slået et lille hul og vandt løbet med Julias Mutai på andenpladsen og Jesper Faurschou på tredjepladsen som næstbedste danske løber i den gode tid 14,47 minutter.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til H. C. Andersen Marathon.

Herning Løbeklub havde syv deltagere med til start ved åres H. C. Andersen Marathon. Det blev til gode resultater trods en generende vind. Bedst hos mændene var Bjarne Møller med en samlet plads som nummer 10 i det meget store felt. Det var samtidig en placering som den fjerdebedste danske løber, da løbets første seks placeringer var stærke udenlandske løbere. Bjarne Møller løb i den gode tid 2.46,58 timer. Bo Pedersen løb distancen i 3.29,16 timer, Per Kristensen løb i 3.37,09 timer, Brian Kattenhøj kom ind i 3.47,15 timer og Carsten Ottosen i 3.56,15 timer. Hos kvinderne løb Camilla Jacobi i gode 3.37,07 timer, hvilket rakte til en plads som nummer 21 blandt kvinderne og nummer fire i aldersklassen K30. Morten Larsen deltog i et 4,2 kilometers mini Marathon og løb på femtepladsen i den flotte tid 15,14 minutter.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub med gode resultater ved Herning Løbet.

Herning Løbeklub havde flere løbere med ved Herning Løbet og der blev leveret mange gode resultater. På kvindernes 5 kilometer rute blev Karen Marie Nielsen en flot vinder i klassen K60. Karen Marie løb i tiden 30,23 minutter. På mændenes 10 kilometer distance blev unge Morten Frandsen en flot nummer 3 i den udmærkede tid 36,42 minutter. Tiden rakte ligeledes til en placering som nummer to i klassen 16-29 år. I klassen M60 blev Visti Nielsen en meget sikker vinder i gode 43,21 minutter og mon ikke Visti Nielsen og ægtefællen Kaen Marie Nielsen fik sig en rigtig god løbssnak efter løbet. På kvindernes 10 kilometer distance blev Mathilde Osmundsen en suveræn vinder i den gode tid 40,40 minutter. På kvindernes halv-marathon blev det i klassen K40 til en dobbeltsejr for Herning Løbeklub, da Ingelise Jensen sejrede suverænt i tiden 1.37,28 timer. På en flot andenplads fulgte Jette Iversen i tiden 1.48,56 timer. I klassen K50 blev Tove Ahler en flot og sikker vinder i tiden 1.46,18 timer.

Tilbage til toppen

Morten Larsen til Danske Ungdoms Mesterskaber.

Weekenden 9-10 sept. afholdtes Danske Mesterskaber for ungdom på Hvidovre Stadium. 13 årige Morten Larsen fra Herning Løbeklub var taget afsted sammen med Jeppe Farsøht som træner og sin far som praktik slæber. På førstedagen gjaldt det 1500 meter, og vi stillede alle ved startstedet. Velforberedte og lidt stolte over at have husket at krydse Morten af på startlisten. 5 min før start spurgte Morten, hvorfor alle de andre havde startnumre på.

Derefter blev det hele pludselig temmelig hektisk.

Der var 17 løbere i feltet så der blev en del positionskamp. Morten fik sig hurtigt arbejdet op på en fornuftig 5-6 possition og fulgte godt med føregruppen. Med 500 meter igen blev han desværre strejfet af en konkurrent og faldt. Han kom dog hurtigt op og indhentede feltet igen. Det havde imidlertid kostet kræfter og han måtte slippe i spurten. Det blev til en 7.

plads i 4.37 og ny PR. Morten løb i årgang 91-92 og kunne så glæde sig over såvel PR som over at være hurtigst blandt årgang 92.

Søndag eftermiddag gjalt det 3000m som vi fornemmede passede bedre til Morten. Igen en kaotisk start med 16 løbere i feltet og et styrt i starten.

Det blev tempoløb fra start. Morten lagde sig igen fornuftigt i 6 possition og fulgte roligt føregruppen omgang efter omgang. På 3. sidste omgang blev føregruppen trukket ud, hvofor Morten øgede lidt og passerede den eneste årgang 92 som stadig var med i føregruppen. Med 500 meter igen fik han besked på at forsøge at øge yderligere, velvidende at de andre var mere spurtstærke. Det lykkedes at skabe hul til nr. 4, men han kom desværre igen på de sidste 300 meter. I spurten var der ikke mere at give af og det blev til en fin 4. plads i 9.37.94, forbedring af PR med 39 sek. og igen bedst blandt årgang 92.

Tilbage til toppen

PR til Jesper Faurschou på 5.000 meter.

Torsdag, den 24. august blev der på Østerbro Stadion i København afholdt Copenhagen Athletics Games 2006. Stævnet er vel nok det største i Danmark med deltagelse af de absolut bedste danske atleter krydret med mange stærke udenlandske navne. Herning Løbeklub havde stærke Jesper Faurschou med på 5.000 meter. Her var der samlet et utroligt stærkt felt med blandt andet to frygtindgydende løbere fra Marocco samt stærke løbere fra Ethiopien og Kenya. Herning-løberen leverede en fremragende præstation og løb de 5.000 meter i ny PR tid på 14.15,56 minutter, hvilket rakte til en flot sjetteplads i det skrappe selskab. Dette er årets næsthurtigste tid på distancen i Danmark og en forbedring af hans PR med 6 sekunder. Det er samtidig en tilsvarende forbedring af hans egen klubrekord.

Tilbage til toppen

Etape Bornholm

Første etape:

De tre stærke løbere fra Herning Løbeklub, prøvede mandag aften kræfter med bornholms veje. Første etape var en forholdsvis flad rute på en 10 kilometer, der foregik som by- og skovløb ved Hasle. Jesper Faurschou viste stor styrke og besatte Løbets tredjeplads efter vinderen Dennis Jensen, Sparta og David Menya fra Kenya. Da etapeløbet samtidig gælder det uofficielle nordiske mesterskab ligger Jesper Faurschou her på en meget flot andenplads. I det samlede løb ligger han på tredjepladsen. Jesper Faurschou løb i den fremragende tid 30,26 minutter for de 10 kilometer. Søren Palshøj besatte løbets 13. plads i tiden 32,27 minutter. Søren Palshøj har længe døjet med en generende hælskade så efter omstændighederne laver han en ganske flot præstation. I konkurrencen om det nordiske mesterskab ligger Søren Palshøj nummer 12. Hans Mygind leverede et flot løb og kom ind som nummer 29 i tiden 33,58 minutter. I hans aldersklasse er han placeret på en flot tredjeplads, og i den nordiske konkurrence er han nummer 28. En særdeles tilfredsstillende start for de tre Herning-løbere. Det bliver spændende at følge dem på de næste etaper.

2. Etape.

Tirsdag den 25. juli 2006 kl. 19.30 gik starten på anden etape af Etape-Bornholm. Ruten var på 5,840 kilometer og var henlagt til Duodde strand som et rent strandløb. De mange dages tørke gjorde at sandet var næsten helt umuligt at løbe i, da det var meget løst. Inden start måtte Søren Palshøj fra Herning Løbeklub desværre melde afbud, på grund af smerter i hælen. Men Herning Løbeklubs unge supertalent Jesper Faurschou gentog gårsdagens bedrift og besatte igen tredjepladen og igen efter Dennis Jensen, Sparta og David Menyo fra Kenya. Jesper løb i den efter forholdende meget flotte tid 22,10 minutter. Han var i mål 31 sekunder fra førstepladsen og 18 sekunder fra andenpladsen. I konkurrencen om det Nordiske Mesterskab ligger Jesper Faurschou stadig på en samlet andenplads og i løbet totalt ligger han samlet på tredjepladsen. Hans Mygind kom i dag i mål som nummer 33 i tiden

24,44 minutter. Han ligger samlet på en plads som nummer 33 og i hans aldersklasse er han nu nummer fire. Det bliver spændende at følger Herning løberne når de i morgen kaster sig ud i en krævende og meget kuperet etape i Almindingen.

3. etape:

Jesper Faurschou befæster sin podieplads på 3. etape.

Etapen foregik i den tredjestørste skov i Danmark, Almindingen og var en meget kuperet rute på 7,832 kilometer. Herning Løbeklubs nykårede danske mester på 10.000 meter leverede igen et fornemt resultat. De tre førende løbere Dennis Jensen, Sparta, David Menyo, Kenya og Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub var i en klasse for sig selv og lurede på hinanden med et hul ned til feltet på omkring et minut. De kom samlet til mål og afgørelsen kom efter en lang spurt hvor David Menyo viste sig stærkest og henviste Dennis Jensen til andenpladsen. Jesper Faurschou løb på tredjepladsen i den rigtig gode tid 24,14 minutter, hvilket var sølle syv sekunder fra vinderen og 5 sekunder fra andenpladsen. Sammenlagt er der ingen ændringer i top tre og Jesper Faurschou er fortsat nummer tre i løbet og nummer to i det Nordiske Mesterskab. Han har dog øget sit forspring til den samlede fjerdeplads med et minut til 2,06 minutter. Hans Mygind havde et rigtigt godt løb i dag og kom ind på en plads som nummer 25 i tiden 27,13 minutter.

I den samlede stilling avancerede han tre pladser og er nu nummer 3o. I hans aldersklasse er han fortsat nummer fire.

I morgen forestår løbets konge-etape, et utroligt krævende bjergløb på Hammeren. Her bliver det spændende at se om unge Jesper Faurschou satser for nærme sig de to førende løbere og om Hans Mygind lykkes i bestræbelserne på, at nå podieplads i hans aldersklasse.

4. etape:

Fremragende af Jesper Faurschou på konge-etapen.

Torsdag aften klokken 19.20 gik starten på fjerde etape af Etape-Bornholm.

Det foregik i bagende varme omkring Hammeren med start på Hammerhavnen. Der skulle løbes 8,523 kilometer bjergløb i området ved Moseløkken Stenbrud, Ankermyr, langs Hammersøen forbi Nordeuropas største borgruin Hammershus og på selve Hammerknuden. Den sidste kilometer går stejlt opad til målet ved Hammer Fyr – en stigning på 14 procent, så det var en barsk omgang der ventede løberne. Kort efter start havde de tre favoritter David Menyo, Kenya, Dennis Jensen, Sparta og Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub, lavet et pænt hul til de næste løbere og det blev snart klart for enhver, at det igen var mellem disse af løbet skulle afgøres. De tre fulgtes tæt indtil den sidste kilometer med den frygtede stigning. Her rykkede David Menyo og fik hurtigt et lille hul til Jesper Faurschou der igen rykkede fra Dennis Jensen. Jesper Faurschou var opsat på at vise, at der er flere ørne fra Herning. Det blev en hård opslidende finish, hvor det lykkedes Kenyaneren at holde førstepladsen meget kort før en fantastisk godt kæmpende Jesper Faurschou, der kom ind på en meget flot andenplads med Dennis Jensen på løbets tredjeplads. Jesper Faurschou løb på andenpladsen i den fremragende tid 27,53 minutter, hvilket var seks sekunder fra førstepladsen og seks sekunder foran tredjepladsen. I den samlede stilling skete der ingen ændring. Jesper Faurschou er på fortsat på en samlet andenplads i konkurrencen om det Nordiske Mesterskab. I det totale løb er han på tredjepladsen.

Hans Mygind havde det hårdt i dag, men han kæmpede bravt og kom ind som nummer 37 i tiden 32,19 minutter. Han bevarer sin gode placering som nummer 30 totalt og som nummer fire i hans aldersklasse.

I morgen afgøres det hele i et 10 kilometers by- og skovløb i Rønne på en forholdsvis flad rute. Der er intet afgjort mellem de tre førende endnu.

Dennis Jensen har totalt før sidste etape et forspring på sølle 15 sekunder til Davis Menyo, der igen har et hul på 48 sekunder til Jesper Faurschou.

5. etape:

Jesper Faurschou viste klassen.

Fredag, den 28. juli 2006 klokken 19.20 gik starten på sidste runde af årets Etape-Bornholm. Etapen var på 10 kilometer på en forholdsvis flad rute der foregik som by- og skovløb i Rønne, med mål på Rønne Stadion. Der er meget prestige i vinde den sidste Etape. Der var samlet mange tilskuere på stadion for at følge opløbet. Det var spændende om Herning Løbeklubs raket, Jesper Faurschou havde mere krudt i benene efter fire hårde etaper. Ganske som tidligere lagde de tre favoitter David Menyo fra Kenya, Dennis Jensen, Sparta og Herning Løbeklubs Jesper Faurschou, afstand til de øvrige. Der blev løbet i et pænt tempo og de tre holdt øje med hinanden og ingen havde held med, at komme væk. De tre kom samtidig til Rønne Stadion og her lagde Jesper Faurschou så fra land og rykkede ganske voldsomt. Han fik hurtigt et pænt hul. David Menyo og Dennis Jensen satte efter Herning løberen, men de kunne ikke lukke hullet og Jesper Faurschou kunne løbe over stregen som en fortjent vinder. De sidste 300 meter blev han tiljublet og modtog klapsalver fra de mange tilskuere. Et fantastisk flot punktum på en meget fornem indsats under hele etape-løbet. Jesper Faurschou var i mål i den gode tid

30,35 minutter. Han var tre sekunder foran Dennis Jensen, der spurtede sig til en andenplads og fire sekunder foran David Menyo på Trediepladsen. I konkurrencen om det Nordiske Mesterskab, sluttede Jesper Faurschou på et flot andenplads efter Dennis Jensen. I det totale løb sluttede han på tredjepladsen.

Herning Løbeklubs anden deltager, Hans Mygind, havde en rigtig god dag og løb i tiden 33,50 minutter. Dette rakte til plads som nummer 23 og samlet avancerede han en enkelt plads til pladsen som nummer 29. I sin aldersklasse blev Hans Mygind en flot nummer fire.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou imponerede ved Århus Games.

Torsdag, den 6. juli kl. 18.30 på NRGi Park, det tidligere Århus Stadion, blev årets Århus Games skudt i gang. Stævnet havde samlet nogle særdeles prominente udenlandske og danske navne. I kuglestød, der nok var hovedattraktionen, var Christian Cantwell, Joachim B. Olsen og Reese Hoffa, verdensranglistens nummer et, tre og fem til start og specielt den lokale Joachim B. Olsen kunne få klapsalverne frem. Ved stævnet blev der sat danske rekorder i Spydkast ved Christina Scherwin, Sparta og på 400 meter ved Rikke Rønholdt, Sparta. Den disciplin der havde størst interesse set med Herning-øjne var 3.000 meter for mænd. Her var Herning Løbeklubs nybagte danske mester på 10.000 meter til start og skulle ene mand forsvare klubbens ære. Det klarede han på fornemmeste vis og vandt en suveræn sejr i den flotte tid 8.19,47 minutter. Der var på forhånd lagt op til et revanche-opgør fra DM 10.000 og specielt Flemming Bjerre, AGF, Rolf Knudsen, KIF og Ulrik Heitmann, Århus 1900, tørstede efter revanche. Efter de første 1.000 meter havde netop disse fire taget afstand til de øvrige og efter 1.500 meter begyndte det at knibe for Ulrik Heitmann og han måtte slippe førergruppen. Jesper Faurschou lå konstant foran og holdt et meget konstant hårdt tempo og med to omgange tilbage måtte Flemming Bjerre slippe førerfeltet, der nu bestod af Jesper Faurschou og Rolf Knudsen. På den sidste omgang øgede Jesper Faurschou tempoet endnu engang og så måtte Rolf Knudsen også kapitulere og Jesper Faurschou kunne med et stort bifald fra publikum løbe i mål, som en meget sikker vinder. På andenpladsen løb Rolf Knudsen i 8.23,70 minutter og Flemming Bjerre blev noteret for 8.26,84 på tredjepladsen.

Tilbage til toppen

Fantomløb og DM-GULD til Jesper Faurschou

Fredag, den 23.06 – Sankt Hans aften blev der i Århus afholdt DM på 10.000 meter. Det er en klassisk distance og et af de mest prestigefyldte danske løb. Starten gik klokken 19.00 og forholdende var meget fine, med næsten vindstille vejr og en temperatur på 18-20 grader. Med i feltet af de stærkeste løbere i landet var også to løbere fra Herning Løbeklub. Jesper Faurschou og Søren Palshøj skulle forsvare klubbens og byens ære. Løbet startede rigtig godt for de to Herning- løbere og da et mindre felt på syv løbere efter 1.000 meter rev sig løs var de begge med. Omkring 3.000 meter åbnede Jesper Faurschou løbet ved at øge tempoet og kun Rolf Knudsen fra FIF magtede at hænge på. Der blev skabt et hul til forfølgerne, som de næste 1.000 meter blev øget til 7-8 sekunder. Ved 4.000 meter udgik Rolf Knudsen, da han ikke kunne hænge på i det opskruede tempo og pludselig var Jesper Faurschou alene i front. Desværre måtte Søren Palshøj på samme tidspunkt også udgå med en generende betændt slimsæk i hælen. Med 6.000 meter hjem og med tre stærke forfølgere efter sig, er det næsten ren kamikaze at fortsætte alene og de fleste lader sig da også falde tilbage til forfølgergruppen for at spare kræfter. Men Jesper Faurschou ville det anderledes og fortsatte ufortrødent sit høje tempo og udbyggede sit forspring omgang for omgang og da han gik ud på sidste omgang var han næsten en halv omgang foran forfølgerne. Han blev klappet rundt på sidste omgang og var i mål som en suveræn Dansk Mester med en meget stor margin på 26 sekunder til nærmeste forfølger, sølvmedaljevinder Flemming Bjerre fra AGF og 28 sekunder til Ulrik Heitmann Århus 1900 på Bronzepladsen. Jesper Faurschou´s vindertid lød på fremragende 30.10,12 minutter. En stor dag for Jesper Faurschou, Herning Løbeklub.

Tilbage til toppen

Natursti-Maraton

Kristi Himmelfartsdag var der traditionen tro start fra Almindsø til såvel halv- som helmaraton og med mål henholdsvis i Bryrup og Brædstrup. Det vel nok en af de mest naturskønne løb i landet. Vejret var fint til løb og Herning Løbeklub havde 5 løbere bag startsnoren; alle til halvmaraton.

Jørgen Kristensen beviste atter hans gode form og løb i rigtig gode 1.23,25 timer, hvilket rakte til en 4. plads i løbet. Hardy Bak var tæt på ny PR i 1.39,00 timer. Brian Kattenhof løb i 1.47,10 timer. Hos kvinderne løb Camilla Jacobi i udmærkede 1.39,05, hvilket rakte til en 6. plads i løbet og Jette Iversen kom hjem i tiden 1.48,10 timer.

Tilbage til toppen

Fremragende af Jesper Faruschou ved Nordisk Mesteskab

Torsdag, den 25.maj 2006, blev der afholdt Nordisk Mesterskab på den prestigefyldte 10.000 meter distance. Løbet foregik på Island og Danmark var repræsenteret ved Jesper Faurschou, Herning Løbeklub, Flemming Bjerre AGF og Rolf Knudsen fra FIF. Løbet foregik kl. 15.45 dansk tid. Der var strid blæst, hvilket på forhånd indikerede langsomme tider. Jesper Faurschou fik en god start og sørgede for at ligge fornuftigt i feltet og han var med, da fire mand slap fri. De fire holdt sammen indtil cirka halvanden kilometer fra mål, hvor Jesper Faurschou tabte terræn og ikke senere nåede op. Men Herning-løberen gjorde det rigtigt godt og sluttede, som bedste dansker på en fornem fjerdeplads i den efter forholdende fine tid 30.26 minutter. Han var i mål 22 sekunder fra den vindende svenske løber Rachid Benjira, 21 sekunder fra den finske sølvmedaljevinder Tuomas Jokinen. Og 15 sekunder fra den finske bronzemedaljevinder Konstantin Kutilainen. Jesper Faurschou havde mere end et halvt minut ned til nummer fem. Flemming Bjerre og Rolf Knudsen udgik efter cirka fem kilometer. De havde begge problemer med at holde tempo.

Hos kvinderne blev det til en sølvmedalje til Danmark ved Annemette Jensen.

Sidsel Rasmussen og Lene Duus, sluttede på henholdsvis syvendepladsen og niendepladsen.

Herning Løbeklub havde samme dag en enkelt deltager med da Eventyrløbet blev skudt i gang i Odense. Tove Ahler gjorde det rigtigt godt på 10 kilometer disancen og blev en sikker vinder i klassen K5o i den udmærkede tid 46,15 minutter. Tove Ahler var i mål mere end to minutter foran nummer to.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til DM i Maraton

Søndag, den 21. maj 2006 blev DM på maratondistancen afviklet. DM blev afviklet sammen med det traditionsrige Copenhagen Maraton og foregik midt i København. Herning Løbeklub var forsvarende mestre for hold og individuelt ved Søren Palshøj. Men holdet var i år svækket ved afbud fra Søren Palshøj, Hans Mygind, Allan Hagelskjær og Bjarne Møller. Herning Løbeklub havde dog i Jeppe Farsøht en af løbets helt store favoritter til at snuppe guldet. Men det var ikke lige Jeppe Farsøhts dag. Hvad der gik galt vides ikke med bestemthed, men efter planmæssigt at have lagt pænt fremme i feltet efter to Kenyanere, opstod der problemer efter 16 – 17 kilometer. Jeppe Farsøht havde problemer med at holde fart og virkede noget besværet og efter cirka 24 kilometer valgte hans træner af trække Jeppe Farsøht ud af løbet, for at spare ham. Ærgerligt for Jeppe Farsøht og ærgerligt for Herning Løbeklub, der næsten havde sat champagnen på køl. Der var dog andre fra Herning Løbeklub der leverede flotte resultater. Frank Bjerregaard blev nummer fire i klassen M40 i den fornemme tid 2.44,12 timer. I samme klasse løb Klaus Wortmann i gode 2.52,36 timer, hvilket rakte til en plads som nummer 14 og samtidig var den anden PR på fire uger. Per Kristensen havde debut på distancen og løb i gode 3.29,01 timer. Bo Pedersen løb sit tredje maratonløb på fire uger i tiden 3.29,31 timer. I klassen M45 løb Henning Overgaard i tiden 3.23,01 timer. Jørgen Pedersen løb i klassen M50 sit bedste maratonløb i meget lang tid i 3.23,44 timer og i M60 løb Erik W Christensen i flotte 3.24,07 timer, og blev nr 3 i gruppen, og fik dermed broncemedalje.

Tilbage til toppen

Jesper Faurschou udtaget til Landsholdet.

Jesper Faurschou har nu fået belønning for vinterens meget flotte resultater, senest med en individuel bronzemedalje ved Det Danske Mesterskab på halvmaraton, hvor det samtidig blev til et Dansk Mesterskab for hold.

Banesæsonen står for døren og årets første store nordiske begivenhed er De Nordiske Mesterskaber på 10.000 meter, den 25 maj på Island. Her har Dansk Atletik Forbund udtaget tre mand, Jesper Faurschou fra Herning Løbeklub, Flemming Bjerre AGF og Rolf Knudsen FIF. Det bliver spændende at se om Herning løberen kan leve op til sin flotte placering fra sidste år, hvor han blev nummer syv.

Tilbage til toppen

Flotte resultater fra Herning Løbeklub

Denne weekend var flere løbere fra Herning Løbeklub taget til både indenlandske og udenlandske motionsløb for at teste formen. De fik perfekte løbebetingelser med det gode weekend vejr i ménte. Lørdag den 6 maj stod, der for tre løberes vedkommende, Odder halvmaraton på programmet. Jørgen Kristensen løb i den gode tid 1.21,30 timer, som rakte til en niendeplads sammenlagt og en placering som nummer to i hans aldersgruppe. Lige efter på tiendepladsen kom Henrik Palshøj i tiden 1.21,45 timer. Per Kristensen sluttede fornemt af i tiden 1.26,45 timer, hvilket var personlig rekord med mere end to minutter.

Et par løbere var søndag den 7 maj taget til Tyskland for at deltage i Niebüll Stadt Lauf. Søren Palshøj vandt hele to distancer. Fem kilometer distancen blev vundet i 15.45 minutter og distancen over ti kilometer i

32.15 minutter. Janne Faurschou vandt også sit løb, hvilket var den korte rute i 21.07 minutter.

Tilbage til toppen

Skjern å Running Challenge.

Lørdag, den 29. april blev der for første gang afholdt Skjern å Running Challenge. Arrangørerne havde store ambitioner og forventede omkring 1000 deltagere. Samtidig havde man inviteret en af danmarks bedste kvindelige løbere gennem tiderne, Gitte Karlshøj og håbede på at flere prominente navne ville melde sig , ved at stille store pengepræmier i udsigt. Trods dystre vejrudsigter mødte flere end 1000 løbere frem til det utraditionelle løb hvor deltagerne dystede på fire distancer, et børneløb på cirka tre kilometer, 7,5 kilometer, 14,7 kilometer samt den hele marathon. På børneløbet blev der startet mellem Skjern og Tarm med mål i Tarm. På de andre distancer gik starten i Skjern og med mål i Tarm. Der var tale om en særdeles smuk rute i naturskønne omgivelser på grus- og skovstier samt astalt. Heldigvis for deltagerne holdt de kedelige forvarsler om masser af regn ikke og løbet blev gennemfør under rimelige vejrforhold. Herning havde flere løbere til start og var klart den dominerende klub. På Maratondistancen blev Hans Mygind en sikker vinder i den flotte tid 2.38,30 timer. Han var i mål mere end ni minutter foran nummer to. Det var ikke til at se, at han ugen forinden løb et glimrende marathon i Hamburg, hvor han blev nummer to i sin klasse. På samme distance lå Frank Bjerregaard indtil cirka 30 kilometer på en flot fjerdeplads, men blev desværre sammen med fire andre herre-løbere ledt forkert og kunne derfor ikke få noteret en sluttid.

Dog blev han af arrangørerne kompenseret med en præmie svarende til fjerdepladsen. Ligeledes på samme distance blev Bo Pedersen en flot nummer 26 i tiden 3.28,38 timer. Han deltog også ugen forinden i Hamburg Marathon.

Hos Kvinderne blev Susanne Faurschou på marathon-distancen en meget flot nummer tre i den rigtig gode tid 3.16,19 efter Gitte Karlshøj Aarhus 1900 og Maren Skau AK73. På distancen 14,7 kilometer blev Jørgen Pedersen en flot nummer to i klassen 50-59 år i den gode tid 1.01,01 timer. Erik Birkmose blev her nummer 7 i tiden 1.07,16 time. Jørgen Bundgård løb i 1.21,33 timer.

Hos kvinderne på samme distance blev Vibeke Birkmose en flot nummer 5 i tiden 1.19,56 timer. På 7,5 kilometer ruten blev det til en suveræn sejr til Visti Nielsen i klassen 60+ i den gode tid 33,08 minutter og hos kvinderne på samme distance blev ægtefællen Karen Marie Nielsen ligeledes en suveræn vinder i samme klasse i tiden 46,49 minutter og var i mål næsten seks minutter før nummer to.

Tilbage til toppen

Det Danske Mesterskab på halvmaraton.

Søndag, den 30. april skulle den danske elite dyste om Det Danske Mesterskab på halvmaraton. Starten gik klokken 11.00 fra Centrum i Lyngby og sluttede efter 21,097 hårde kilometer på Rundforbi Stadion i Nærum. Vejret var gråt og lidt blæsende, men det holdt tørvejr. Herning Løbeklub havde som forsvarende danske holdmestre en guldmedalje at forsvare og alt presset lå på holdets tre unge og stærke løbere Jesper Faurschou, Søren Palshøj og Jeppe Farsøht. Men Hernings 3 raketter gjorde det - de satte simpelthen de øvrige hold til vægs og gentog sejren fra sidste år i suveræn stil og vandt Det Danske Mesterskab med en margin på næsten 9 minutter ned til det næste hold, der var Blovstrødløverne og med OA/OGF på tredjepladsen. Bedste Herningløber individuelt blev Jesper Faurschou. Han blev en meget flot bronzevinder, sølle 5 sekunder fra en guldmedalje, i den fremragende tid

1.06,46 timer, hvilket er ny PR samt klubrekord. Jeppe Farsøht blev en flot nummer fire blot fire sekunder efter Jesper Faurschou i rigtig gode 1.06,50 timer, hvilket ligeledes er en stor PR. På femtepladsen løb Søren Palshøj i gode 1.07,45 timer trods problemer med kulde i maven efter væskeindtag undervejs. Holdets fjerdemand Leon Burke løb et rigtigt flot løb og satte en god PR i tiden 1.16,07 timer. Jørgen Kristensen løb en flot sølvmedalje hjem i klassen 50-54 år i rigtig flotte 1.21,53 timer. Mogens Jensen satte en flot PR og løb i gode 1.25,58 imer.

Tilbage til toppen


Hamborg Marathon

Herning Løbeklub havde 5 løbere med til dette års udgave af Hamborg Marathon søndag den 23. april 2006. Alle kom igennem i gode tider. hurtigst var Hans Mygind 2:26:52, Jens Henrik Jensen 2:28:08, Klaus Wortmann 2:55:16, Tommy Lauritsen 2:58:27 og Bo Pedersen i 3:23:01.

Tilbage til toppen

Herning Løbeklub til Paris Marathon

Herning Løbeklub havde 10 persomer med til Paris Marathon søndag den. 9. april. Der var en velarrangeret tur af Ove og Hanne fra Ikast Atletik og Motion, som de fleste var med, og alle kom godt igennem. Resultaterne blev: Jørgen Kristensen 3:13:12 - Erik Christensen 3:28:42 - Hardy Bak 3:31:47 - Jens Jørgen Jespersen 3:31:51 - Tom Bjerre 3:52:20 - Bodil Schulz 3:53:19 - Tove Ahler 4:08:46 - Jette Iversen 4:09:58 - Lissy Bak 4:15:09 og Jesper Lysgaard 4:16:41

Tilbage til toppen


Herning Løbeklub til DM på 10 kilometer landevej.

Lørdag den første april 2006 blev der afholdt DM på den prestigefyldte distance 10 kilometer landevej. Løbet blev afholdt på en rundstrækning på cirka to kilometer ved Fælledparken i København med SPARTA som arrangør. Der var tale om en flad hurtig rute der skulle gennemføres fem gange. På forhånd var der store forventninger til det meget stærke hold fra Herning Løbeklub, der skulle forsvare holdguldet fra sidste år. Det lå ligeledes i kortene at klubbens superløber Jesper Faurschou skulle blive klubbens første individuelle danske mester på 10 kilometer. Optakten var ganske lovende, idet han allerede havde sikret den samlede sejr i hele vinter-eliteturneringen, hvor DM 10 kilometer udgjorde sjette og sidste runde. Men sådan skulle det ikke gå, da Jesper Faurschou lørdag morgen tidlig var sengeliggende med 40 i feber og derfor ærgerligt nok måtte melde afbud. Meget bedre gik det ikke for Herning Løbeklubs Søren Palshøj, der måtte udgå efter fem kilometer med sygdom i kroppen. Til gengæld løb den tredje af Herning Løbeklubs raketter, Jeppe Farsøht, ganske fremragende i ny PR 30,47 minutter på en syvendeplads i løbet. Bjarne Møller løb i den gode tid 33,06 minutter. Henrik Skovby Jensen havde et godt løb i tiden 34,26 minutter, hvilket rakte til en placering som nummer 15 i den stærkt besatte klasse 35-39år. I samme klasse løb Niels Hartvig Jensen i tiden 38,25 minutter. Der blev dog guld til Herning Løbeklub. Klubben unge talent Morten Larsen viste stor styrke i klassen 14-15 år, da han vandt en knusende sejr i tiden 38,12 minutter med et forspring på et minut og tyve sekunder til nummer to. Herning Løbeklubs meget stærke veteraner i klassen 40-44år vandt holdguld med en godt løbende Hans Mygind som førstemand, der løb i den gode tid 32,01 minutter. Dette rakte samtidig til en individuel sølvmedalje. De to øvrige på guldholdet var Finn Christensen, der viste pæn fremgang og løb i gode 35,28 minutter samt Carsten Larsen kort efter i 35,40 minutter. I samme aldersklasse blev der vist god form og godt løb af Claus Wortmann i

36,01 minutter. I klassen 50-54år løb evigtunge Jørgen Kristensen ind på en flot femteplads i den fine tid 39,06 minutter. Jørgen Pedersen løb i samme klasse en god 10. plads hjem i tiden 41,56 minutter.

Næste store opgave for Herning Løbeklub bliver Dansk Mesterskab på halvmaraton søndag, den 30 april i Lyngby. Her er klubben forsvarende mester og hvis holdet undgår skader og sygdom er en gentagelse indenfor rækkevidde.


Herning Løbeklub dominerede Taulov halv-marathon.

Søndag, den 19. marts 2006 drog 11 friske løbere fra Herning Løbeklub til Taulov, for at deltage i det traditionsrige Taulov halv-marathon. Vejret var perfekt til løb med plus grader og solen tittende frem og løberne fra Herning var opsatte på at vise flaget. Der var et pænt stort felt ved startsnoren og 500 gennemførte løbet. Det blev en stor dag for Herning Løbeklub, da klubben hos mændene satte sig på de første to pladser. Herning Løbeklubs Jeppe Farsøht lagde sig fra starten i front og her blev han og løb i mål som en sikker vinder i den gode tid 1.12,33 timer . Klubkammeraten Hans Mygind lå på andenpladsen og midtvejs i løbet nærmede han sig den førende, men nåede ikke op. Han løb på andenpladsen i gode 1.14,35 timer.

Klaus Wortmann havde et rigigt godt løb og kom ind som nummer 11 i udmærkede

1.21,18 timer. Tommy Lauritsen løb ind på en flot 25. plads i den fine tid 1.25,15. Jørgen Kristensen løb i 1.27,34 timer på en plads som nummer 41.

Per Kristensen løb i 1.30,36. Jørgen Pedersen kom ind i tiden 1.35,33 timer.

Jens Jørgen Jespersen klarede strabadserne i 1.38,25 timer. Hardy Bak løb i 1.41,23. Hos kvinderne løb Ingelise Jensen sig ind på en flot plads som nummer ni i tiden 1.37,47 og Lissy Bak løb i 2.01,46.

Næste store opgave for Herning Løbeklub blive Dansk Mesterskab på 10 kilometer landevej om 14 dage i København. Her bliver det spændende at se, om Herning Løbeklub kan forsvare holdmesterskabet fra sidste år.

Tilbage til toppen


Jesper Faurschou satte eliten på plads.

Søndag, den 12. februar satte hele den danske løbe-elite hinanden stævne i Odense. Distancen var en gammel dansk mil eller 7,532 kilometer. Det var fjerde runde af Dansk Atletik Forbunds vinter elite-turneing. Start og mål var på Odense Atletik Stadion. Den første kilometer blev løbet på stadion og herefter skulle der gennemføres 5 runder på hver ca. 1,3 kilometer. Ruten var meget teknisk krævende med mange skarpe sving, hvor det ene var på 180 grader. Det var godt løbevejr med solskin, en temperatur på omkring frysepunktet og svag vind.

Herning Løbeklub stillede med 12 mand. Der var debut til Hans Mygind, men til gengæld måtte klubben undvære stærke Søren Palshøj og Jens Henrik Jensen, der på dagen var i Hong Kong for at løbe marathon. Herning Løbeklubs unge Jesper Faurschou og førte feltet an på den første kilometer og på vej ud af stadion på den første runde var det kun Ulrik Heitmann fra Århus 1900 der hang på. Runde efter runde øgede Jesper Faurschou forspringet og blev efter et fantastisk seværdigt sololøb en helt suveræn vinder af løbet. Stadionspeekeren opfordrede alle tilskuere på stadion til at klappe Herning Løbeklubs unge raket i mål. Vindertiden blev så flot som 22.48 minutter. Efter fire runder fører Jesper Faurschou suverænt turneringen med tre førstepladser og en femteplads.Ulrik Heitmann blev på andenpladsen sat med 17 sekunder. Jeppe Farsøht havde ligeledes et flot løb og lå længe på en femteplads, men blev på de sidste meter overhalet af fire løbere og sluttede på en flot niendeplads i den fine tid 23.26 minutter. Debutanten Hans Mygind, der normalt har det bedst på de lange distancer sluttede som tredjebedste Herning-løber på en plads som nummer 27 i tiden 24.42 minutter.

Dette rakte til en tredjeplads blandt veteranerne. Fjerdebedste Herning-løber var Leon Burke på samlet plads som nummer 51 i tiden 25.29 minutter. Bjarne Møller sluttede på en plads som nummer 55 i tiden 25.44 minutter. Disse 5 bedste noterede tider udgjorde holdet i hold-konkurrencen og her sluttede Herning Løbeklub på en flot fjerdeplads.

Henrik Skovby Jensen løb på 26.17 minutter, Carsten Larsen i 26.51 minutter, hvilket også rakte til en plads som nummer 17 blandt veteranerne. Claus Wortmann kom i mål i tiden 28.02 minutter og sluttede som nummer 22 blandt veteranerne. Den meget lovende unge Morten Larsen på kun 14 år løb i glimrende 28.15 minutter, Niels Hartvig Jensen løb i 28.45 minutter og Erik Christensen i 30.33 minutter på en plads som nummer 27 blandt veteranerne.

Tilbage til toppen


Fremragende af Jesper Faurschou.

Herning Løbeklub deltog søndag den 22. januar i Dansk Atletik Forbunds vinter-eliteturnering også kaldet Puma Complete Running Leaque. Der var på forhånd stillet store forventninger til de stærke Herning løbere, men spørgsmålet var om vejrliget med syv graders kulde og en pletvis glat rute, kunne spille løbene et puds. Aalborg Øst Road Runners Club var denne gang arrangør og distancen var 10 kilometer. Ruten var henlagt til den østlige del af Aalborg med en rundstrækning, der skulle gennemføres 5 gange. Herning Løbeklubs store talenter Jesper Faurschou og Søren Palshøj var før løbet nævnt blandt favoritterne og man må sige, at de levede op til forventningerne. Jesper Faurschou var med til at præge løbet fra start, hvor en mindre gruppe på syv løbere lå i front. Efter fire kilometer var gruppen reduceret til tre løbere, hvor Jesper Faurschou havde kontrol over tingene og efter endnu et par kilometer rykkede han et par gange og satte en af favoritterne, Ulrik Heitmann fra Århus 1900. Tilbage var nu alene en svensk landsholdsløber, Kristian Algers og Jesper Faurschou, der skulle afgøre løbet og efter en fremragende lang spurt, kunne svenskeren løbe over stregen som vinder i den efter forholdende meget flotte tid 30.04 minutter. Jesper Faurschou blev bedste dansker på en fremragende andenplads i den særdeles fine tid 30.12 minutter, hvilket er PR på landevej. Søren Palshøj fik en fornem fjerdeplads i den gode tid 31.06 minutter og Jeppe Farsøht løb ind på en god niendeplads i tiden 31.42 minutter. Jens Henrik Jensen blev nummer 19 i tiden 32.37 minutter og den sidst tællende løber på holdet Bjarne Møller løb ind som nummer 23 i tiden 32.48 minutter, hvilket er en stor PR. I holdkonkurrencen hvor de 5 bedste løberes tid tæller, blev det til den bedste placering nogensinde med en rigtig flot andenplads efter vinderen Århus 1900.

Herudover blev det til en flot PR til Leon Burke i tiden 34.27 minutter. 13 årige Morten Larsen imponerede ligeledes med et fremragende løb og en stor PR i den gode tid 37.14 mintter og Carsten Larsen, der løb i 35.54 minutter, kan snart mærke ånden i nakken fra sønnen. Henrik Skovby Jensen løb i 35.49 minutter. Finn Christensen, der havde en fornuftig debut på holdet løb i

37.19 minutter og den altid skarpe duel mellem Erik Christensen og Jørgen Pedersen blev denne gang vundet af Erik Christensen i PR-tiden 40.26 minutter mens Jørgen Pedersen brugte 41.27 minutter.

Tilbage til toppen


Suveræn sejr til Jesper Faurschou

For 17. gang afholdt Snejbjerg Motion, det traditionsrige Nytårsløb. Der er kun en distance, nemlig den halve marathon eller 21,095 kilometer. Start og mål var i år flyttet til Lundgårdsskolen og det var forholdene før og efter løbet bestemt ikke blevet dårligere af. Snejbjerg Motion havde også i år stablet et flot løb på benene, med en rute der i store træk var identisk med sidste år. Der var gode vindepræmier og lodtrækningspræmier. Det kan ikke klandres arrangørerne, at vejrguderne havde bestemt sig for rigtig vintervejr med sne, kraftig blæst og bidende kulde. Nogle steder lå der store driver på grund af snefygning. Det barske vejr betød også at tiderne generelt var meget langsommere end normalt. Løbet blev hos herrerne præget af de stærke løbere fra Herning Løbeklub, der totalt satte sig på løbet med en meget sikker og suveræn sejr til Jesper Faurschou i den efter forholdende udmærkede tid 1.15,20 timer. Jesper Faurschou var i mål mere end to minutter foran næste løber, sidste års vinder Søren Palshøj, ligeledes fra Herning Løbeklub, der på andenpladsen løb i tiden 1.17,29 timer. Herning Løbeklub havde ligeledes stærke Jeppe Farsøht med fremme og han sluttede på femtepladsen i tiden 1.21,44 timer. Med tre mand i top fem kan Herning Løbeklub kun være tilfreds med resultaterne. Hos kvinderne blev Ingelise Jensen fra Herning Løbeklub en flot nummer fem i tiden 1.44,25. Herning Løbeklub havde 27 deltagere med fra start og alle klarede strabadserne og kom i mål i udmærkede tider. Det var i øvrigt imponerende at der i alt var 419 deltagere, der gennemførte det barske løb.

Tilbage til toppen


Fornem præstation af Jesper Faurschou

Søndag, den 27. november 2005 dannede området ved Viborg Gymnastik og Idrætshøjskole rammerne for anden runde af Dansk Atletik Forbunds Vinterturnering. Vinterturneringen består af 6 afdelinger med forskellige distancer, hvoraf de tre er landevejsløb og andre tre er cross-løb. Det er her de danske eliteløbere mødes og tester formen og dyster mod hinanden.

Distancen var i dag seks kilometer cross på en to kilometers rundstrækning, der skulle gennemløbes tre gange. Ruten var god med flere seje stigninger på græs og i skov. Vejret var perfekt til cross-løb med temperaturen omkring frysepunktet og klart vejr med næsten ingen vind. Herning Løbeklubs unge supertalent Jesper Faurschou har mange gange sluttet blandt de bedste seniorer og har flere gange vundet som junior og ungsenior, men har ikke vundet en afdeling blandt seniorerne. I dag var Jesper Faurschou dog opsat på at vise den danske elite, at sejren skulle med til Herning. Han lagde pænt ud på første runde og lå helt fremme i den første gruppe på tre løbere.

På anden runde øgede Jesper Faurschou tempoet og fik hurtigt et hul til de øvrige og havde god kontrol over løbet. Kort før mål nåede Mads Jacobsen fra Blovstrød Løverne dog op og de sidste par hundrede meter udviklede sig til en drabelig spurt mellem Jesper Faurschou og Mads Jacobsen. Jesper Faurschou havde dog de fleste kræfter og henviste Blovstrød Løven til andenpladsen. En stor bedrift af Herning løberen, der for første gang løb med sejren hos seniorerne og det var første gang nogensinde, at sejren gik til Herning.

Jesper Faurschous vindertid blev så flot som 19,03 minutter for de seks kilomester. I holdturneringen blev Herning Løbeklub en flot nummer fire og tangerede herved den hidtidige bedste placering. Der er fem løbere der tæller i holdturneringen og de fire løbere udover Jesper Faurschou var Jens Henrik Jensen som nummer 45 i tiden 21,08 minutter, Frank Bjerregaard som nummer 62 i tiden 21,47 minutter, Leon Burke som nummer 65 i tiden 21,54 minutter og Carsten Larsen som nummer 79 i tiden 22,30 minutter. Herudover bestod holdet af Henrik Skovby Jensen, Claus Wortmann, Erik Christensen og Jørgen Pedersen.

Fremragende af Jesper Faurschou

Tilbage til toppen


Jesper Faurschou Dansk Mester for ungseniorer

Første runde af Dansk Atletikforbunds eliteturnering – Vinterturneringen, foregik søndag den 30. oktober 2005 i Skive. Løbet var samtidig DM i lang Cross, 10 kilometer for herrer og seks kilometer for kvinder. Løbet foregik i de naturskønne områder ved Krabbeholm Skov tæt ved Skive Stadion. Ruten var en to kilometer stækning, formet nærmest som et ottetal, således at løberne passerede ved målområdet to gange på hver runde. Dette var særdeles publikumsvenligt, da det nu var nemmere a følge udviklingen i løbet. Herning Løbeklubs Jesper Faurschou lagde sig fra start med i førergruppen på syv løbere, der allerede på anden runde blev reduceret til fem løbere. Jesper Faurschou var her kommet i kløerne på landets førende cross-løbere og samlet sluttede han på en femteplads blandt seniorerne, men placeringen rakte til en suveræn førsteplads hos ungseniorerne og dermed et Dansk Mesterskab.

Efter løbet blev han udtaget til det danske seniorlandshold, der om fjorten dage skal til Nordisk Mesterskab i Cross i Finland. I holdløbet sluttede Herning Løbeklub på en god sjetteplads set i lyset af afbud fra flere stærke løbere. Jeppe Farsøht, Frank Bjerregaad, Carsten Larsen og Henrik Skovby Jensen var de fire øvrige der sammen med Jesper Faurschou talte med i holdkonkurrencen. Frank Bjerregaards tid var endog fjerdebedste veterantid.

Herudover var der gode præstationer af Claus Wortmann, Niels Hartvig Jensen, Morten Larsen og Jørgen Pedersen. Den kun 12 årige Morten Larsen havde sin debut på Herning Løbeklubs seniorhold og klarede strabadserne som et rigtigt mandfolk og slog flere gode seniorløbere. Han kan godt være tilfreds med sin indsats.

Tilbage til toppen


Herning Løbeklub til Vejle ½ marathon, 10 og 5 kilometer.

Søndag, den 23. oktober 2005 i kulde og blæst, men med solen tittende frem afholdtes løb i Vejle. Der var næsten 1100 deltagere, så der var rigelig med konkurrence til Herning-løberne. Løberne kunne vælge mellem tre distancer, halvmaraton, 10 kilometer og fem kilometer. Herning Løbeklub havde 14 friske løbere til start fordelt ligeligt på halvmaraton og 10 kilometer. Bjarne Møller løb sig ind på en syvendeplads på 10 kilometer distancen i den flotte tid 33,14 minutter. Carsten Larsen blev nummer 16 i den gode tid 35,50 minutter. Den unge lovende Morten Larsen på bare 12 år, løb sig ind på en plads som nummer 26 i den for alderen fremragende tid 38,15 minutter – Det bliver spændende at følge ham fremover. Jørgen Kristensen løb i gode 39,38 minutter og Erik Christensen i 40,32 minutter. Hos kvinderne løb Maria Jørgensen og Lisette Gislesen i henholdsvis 59,25 minutter og 1.01,42 timer.

På halvmaraton-distancen løb Bo Pedersen i gode 1.29,01 time skarpt forfulgt af Per Kristensen i 1.29,02 time. Hardy Bak løb i 1.41,22 time. Svend Tøttrup kom ind kort efter i tiden 1.42,43 time og Jørgen Pedersen løb i 1.45,27 time. Hos kvinderne på den lange distance havde Susanne Faurschou et godt løb og blev løbets nummer fem i den gode tid 1.32,01 time og Jette Iversen løb som nummer 45 i tiden 1.49,41 minutter.

Tilbage til toppen


Amsterdam marathon, søndag den 16.oktober 2005

Sammen med løbere fra Ikast Atletik og Motion og Snejbjerg Motion m.fl., deltog 5 løbere fra Herning Løbeklub i en bustur til det 30. ING Amsterdam marathon, som blev afviklet søndag den 16.oktober i solskin, frisk vind og 12 - 16 gr på en fin rute i Amsterdam med en idyllisk sløjfe ud langs Amstel floden.

Alle 5 løbere opnåede fine placeringer i hver deres gruppe, og Erik Christensen (m 50) satte personlig rekord med tiden 3.07.34, kun 3 uger efter at han og Henning Overgaard og Erik W Christensen løb Odense Marathon .

Resultater:

Henrik Palshøj 2.57.26 timer M-sen nr. 158 i klassen nr. 1861 totalt
Henning Overgaard 3.26.29 timer M 45 nr. 178 i klassen nr. 776 totalt
Erik Christensen 3.07.34 timer M 50 nr .23 i klassen nr. 489 totalt
Henning Palshøj 3.46.46 timer M 55 nr. 56 i klassen nr. 241 totalt
Erik W Christensen 3.38.38 timer M 60 nr. 9 i klassen nr. 86 totalt

Turen var meget vellykket ikke kun på det sportslige plan men også på det sociale og oplevelsesmæssige plan. Vi boede på et bådhotel i byens centrum med idylliske gader og kanaler og små listige steder. En kanalrundfart lørdag eftermiddag gav et godt indtryk af byen. Museerne må vente til næste gang, Amsterdam.

Med venlig hilsen

Erik Westergaard Christensen

Tilbage til toppen


Herning Løbeklub til Europacuppen for mesterhold på ½marathon i Portugal.

Den 14. oktober afgik rejsen for 6 løbere samt 1 leder. Vi skulle nå et fly i Hamburg kl. 6.50 om morgenen, hvorfor afrejsen fra Herning allerede startede kl. 01.00 i bil.

Forinden var gået en månedstid med en hel del skriverier med arrangørerne, hvor vi i starten ikke fik svar tilbage og 3 uger inden start anede vi ikke noget som helst om tur og ophold. Men med stor hjælp fra Thomas Kristensen fra DAF’s kontor fik vi i fællesskab sat organisationen under pres og fik langt om længe at vide at løbet stod søndag den 16. oktober kl. 16.00.

Billetterne kunne nu bestilles – de var i mellemtiden steget markant i pris så derfor blev den oprindelige rejse via London med Ryan Air erstattet med rejsen med Lufthansa fra Hamburg. Vi meddelte arrangørerne at vi ankom lørdag formiddag kl. 10.40 til lufthavnen i Porto via Frankfurt. 3 dage efter bestilling af billetter fik vi en ny meddelelse fra arrangørerne, der nu tilbød os, at vi kunne komme en dag før, hvis vi havde lyst, for man havde for resten ændret programmet således at løbet nu skulle finde sted lørdag den 15. oktober kl. 16.00. Det betød, at vi skulle ankomme efter en anstrengende rejse og umiddelbart efter ankomst køres til startseddet, klæde om og være klar. Vi forsøgte at ændre billetterne og rykke afgang og hjemrejse en dag. Hjemrejsen kunne ikke ændres og afgangen kun mod en merbetaling på kr. 7.000,00. Nu bølgede skriverierne igen frem og tilbage og igen med stor hjælp fra Thomas Kistensen fik vi sat arangørerne på plads, således at vi fik en aftale i stand, som betød at arrangørerne skulle betale en kompensation på EUR 1.000,00 samt betale for en ekstra dags ophold.

Alle disse ærgelser havde vi lagt bag os og var nu på vej. Turen gik planmæssigt og vi landede i Porto til den programsatte tid. Vi anede endnu ikke noget om hvor vi skulle indkvarteres, blot at Fransisco fra arrangørerne ville hente os. Vi bev kørt til et helt nyt 4 stjernet hotel umiddelbart i nærheden af lufthavnen og her skulle vi opholde os de næste 4 dage. Flotte værelser med spabad, farve TV, telefon og al mulig luksus fik os til at glemme de indledende besværligheder. Bespisningen foregik i hotellets restaurant, hvor morgenmaden var en stor buffet med alt hvad hjertet kan begære. Frokost og aftensmad bestilte vi fra restaurantens menykort. Så opholdet kunne der ikke sættes en finger på.

Selve løbet foregik med start og mål ved rådhuset i Matosinhos ca. 5 kilometer fra hotellet. Matosinhos er en bydel der ligger ca 10 kilometer fra Porto. Lørdag morgen blev der afholdt teknisk møde på rådhuset, hvor detaljerne omkring løbet blev drøftet. Det var først her, vi blev klar over, at kun 11 hold skulle deltage. Herudover skulle der deltage ca. 400 motionister i et løb for sig. Ruten blev af arrangørerne betegnet som flad, men for os nordboere var den alt andet end flad. Den var krævende med rigtig mange stigninger, blandt andet skulle løbene over en stor bro. Store dele af ruten forgik på brosten, så der var absolut ikke tale om nogen hurtig eller flad rute. Ruten skulle gennemføres på 2 runder og lidt generende var der kun kilometervisning ved hver 5. kilometer. Herning Løbeklubs deltagere var klar ved stregen lørdag kl. 16.00 til trods for at 3 af løberne havde deltaget i DM i maraton 3 uger forinden. Søren Palshøj havde dog i ugen op til løbet døjet noget med astma og vejrforholdene med tørt og varmt vejr, gjorde ikke sagen bedre.

Alle løberne leverede en mandfolkepræstation og ydede alt hvad man kunne forvente sig af dem.

En samlet 6. plads i holdkonkurrencen var væsentlig bedre end vi havde forventet. Jesper Faurschou blev suverænt bedste Herning-løber på en samlet 13. plads i den efter forholdende rigtig flotte tid 1.07,32 timer (PR). Han havde et meget stabilt løb og fandt hurtigt en gruppe på 6 mand som fulgtes til et par kilometer før mål, hvor Jesper langsomt øgede tempoet og lagde guppen bag sig i mål. Jens Henrik Jensen var næste Herning løber i mål i

1.09,53 timer. Jern-Henrik leverede et rigtigt flot løb på løbets 25. plads Trediemanden i mål for holdet var Jeppe Farsøht, der ligeledes leverede et flot jævnt løb i tiden 1.10,43 timer, hvilket rakte til en plads som nr. 28.

Søren Palshøj der var sidst tællende mand på holdet på en plads som nr. 30 i tiden 1.10,56 timer. Søren havde virkelig problemer med astma, men kæmpede sig flot igennem for holdets skyld. Frank Bjerregaard blev nr. 42 i tiden

1.15,14 timer og Henrik Skovby Jensen nr. 47 i tiden 1.18,45 timer.

Et meget tilfredsstillende holdresultat var resultatet af dagens anstrengelser. Om aftenen blev der afholdt banket på rådhuset i Matosinhos, hvor resultaterne blev fejret under en flot middag.

Søndag og mandag blev brugt til lidt småløb og efterfølgende sightseeing i Porto, som er en meget spændende gammel by med masser af seværdigheder.

Det kan klart anbefales, at medbringe alle skriftlige aftaler og korrespondancer, hvis der skulle opstå tvivl om hvem der skal betale for hvad. Dette kom os til gode, da hotellet og arrangørerne mente, at der kun skulle betales for 2 dage. Vi kunne dog dokumentere, at der skriftligt var givet lovning på 4 dage. Alt andet forløb planmæssigt og til vores fulde tilfredshed og det var med en vis vemod vi mandag aften satte kursen hjemad.

Ifølge vores beregninger skulle vi via Frankfurt ankomme til Hamburg kl.

23.00 og være i Herning kl. ca. 3.30. Men piloten i Frankfurt var af en anden mening og efter nogle ture frem og tilbage på startbanen meddelte han, at det ikke var forsvarligt at flyve på grund af tekniske problemer. Derfor måtte vi indlogeres på et hotel i Frankfurt og først næste morgen flyve til Hamburg. Da vi ankom til Herning tirsdag eftermiddag stod den på fortjent afslapning efter en lang sej hjemrejse.

Tilbage til toppen


Herning Løbeklub til Sydbank-Heden løb i Grindsted.

Søndag, den 2. oktober stillede Herning Løbeklub med 5 løbere til Sydbank-Heden løbet. Der skulle kæmpes på to distancer, nemlig 10 kilometer og halvmaraton. Løbet blev afholdt i det mest fantastiske sensommervejr med let vind og masser af solskin. I det dejlige vejr tog de fem herning-løbere for sig af retterne og dominerede totalt løbet. I 10 kilometer herrer var det Henrik Skovby Jensen satte hele feltet på plads og var i mål flere minutter foran nummer to og tre i den flotte tid 35,10 minutter. På halvmaraton herrer var Herning Løbeklubs unge raket Jesper Faurschou aldeles suveræn og vandt i ny løbsrekord i tiden 1.11,19 timer. På samme distance blev Henrik Palshøj nummer fire i tiden 1.20,45 timer og Henning Palshøj blev nummer seks i klassen over 50 år i tiden 1.39,57. Susanne Faurschou blev en meget klar vinder af kvindernes halvmaraton i den flotte tid 1.33,27. I mål var Susanne næsten tre minutter foran nummer to.

Tilbage til toppen


Stor løbe week-end for Herning Løbeklub

Lørdag, den 24. september havde arrangørerne til de danske mesterskaber i maraton inviteret landets bedste og hurtigste løbere på mellem/lang. Løbet afholdes sædvanen tro dagen før DM i maraton og distancen er fem kilometer på en 700 meter rundstrækning. Herning Løbeklub havde en enkelt deltager, idet klubbens superløber Jesper Faurschou, skulle forsvare klubbens ære. Det gjorde han på fornemmeste vis, da han fra løbets start dominerede det 12 mands stærke felt. Han lavede undervejs et par kraftige ryk der totalt splittede feltet, således at to mand alene kunne tage sejren. Det meget arbejde undervejs i løbet kostede dog lidt i spurten og Jesper Faurschou måtte se sig slået knebent i spurten af Mikkel Kleis fra AGF, men fik sig dog en fornem andenplads med hjem i tiden 14.59 minutter.

Søndag, den 25. september var dagen, hvor DM i maraton skulle afgøres.

Herning Løbeklub havde stor succes sidste år, hvor holdguldet blev sikret og for første gang havnede i Herning. Individuelt blev det sidste år til sølv til Jeppe Farsøht og klubben havde i øvrigt 3 mand i top 10. Der var virkeligt noget at leve op til i år. På forhånd var klubben handicappet, idet to af klubbens stærke navne Allan Hagelskjær og Jens Henrik Jensen måtte melde afbud. Til gengæld har klubben i år fået tilgang af Bjarne Møller. Herning Løbeklubs regerende danske mester på halv-marathon, Søren Palshøj havde på det sidste vist skræmmende styrke og var på forhånd tildelt en af favoritrollerne. Søren Palshøj havde et helt igennem fremragende løb, hvor han hele tiden havde de sidste tre års mester, Torben Juul i kort snor og da denne udgik, var der pludselig to Herning løbere i front, nemlig Søren Palshøj og Jeppe Farsøht. Ved 30 kilometer måtte Jeppe Farsøht lidt ned i tempo, men Søren Palshøj fortsatte sit malende tempo og var i mål en sikker ny dansk mester i ny PR i den meget flotte tid 2.23,53 timer. Jeppe Farsøht fik kæmpet sig i mål på flot femteplads i tiden 2.30,41 timer og Bjarne Møller kom flot i mål på en syvendeplads i tiden 2.37,14 minutter. Herning Løbeklub havde igen i år tre mand i top 10 og vandt igen i år suverænt DM for hold med en margin på mere end 12 minutter til nummer to Århus 1900 og mere end 36 minutter til nummer tre Viborg Atletik og Motion. Søren Palshøj kan nu bryste sig over at være regerende dansk mester på såvel halvmaraton som maraton.

Herning Løbeklub var dog endnu ikke færdig med at sikre sig medaljer.

Klubben sikrede sig ligeledes holdguldet for veteraner/mænd 30-34 år ved Frank Bjerregård, Tommy Lauritsen og Leon Burke. Veteraner/mænd 50-54 år sikrede sig bronzemedaljer ved Jørgen Kristensen, Erik Christensen og Hardy Bak. Bronze blev det ligeledes til veteraner/mænd 60-64 år ved Erik Christensen, Svend Tøttrup og Leif Hansen. Heudover var der en flot fjerdeplads til veteraner/mænd 45-49 år ved Henning Overgård, Mogens Jensen og Bjarke Billeskov. Man kan vist roligt sige at Herning blev markere kraftigt og ingen er i tvivl om at byen er blandt landets førende løber-byer.

Samme dag blev der gennemført et mini maraton for børn op til 15 år på distancen 4,2 kilometer og her vandt Herning Løbeklubs 13 årige Morten Krogh Larsen i den fornemme tid 15,17 minutter.

Tilbage til toppen

Samtidig med de danske mesterskaber på maraton, blev der løbet Berlin Maraton og her var Herning Løbeklub repræsenteret ved Ingelise Jensen, der løb på den flotte tid 3.14 timer.

Tilbage til toppen